Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Naturpark: din hund er velkommen!

Skrevet af Torben Wilkenschildt, søn, 24/04/2011 - 05:00

Pip, kvæk og fuglesang: Naturlandskabet 'Paraje Natural de la Desembocadura del Guadalhorce' i udkanten af Málaga er et sandt paradis for...

Pip, kvæk og fuglesang: Naturlandskabet 'Paraje Natural de la Desembocadura del Guadalhorce' i udkanten af Málaga er et sandt paradis for fugleelskere/ornitologer og kondiløbere. Til ingen penge for der er gratis entré for børn, voksne og hunde i snor.

Informative skilte guider dig


Med kikkerten i den ene hånd og telelinsen til kameraet i rygsækken beundrer fuglekenderen det parrende fuglepar midt ude på søen. Hannen bejlede til den unge mø, der til sidst gav efter for hans parringskur. Sikke et syn!

Det lyder næsten som en skrøne, men den er go' nok.

Provinshovedstaden Málaga har indenfor bygrænsen et idyllisk naturlandskab med masser af vade- og vandrefugle, pattedyr og sommerfugle i alle regnbuens farver.

Som det mest overraskende ligger naturlandskabet bare et stenkast fra storlufthavnen


Fuglepark

Satellitefoto fra Google Earth

Naturområdet har et samlet areal på 67 hektarer og gemmer sig ved siden af villakvarteret Guadalmar i den sydlige del af Málaga.

En utrolig oase

Indenfor dette marskområde, anlagt mellem flodudmundingerne, lever flere tusinde vandre- og vadefugle, pattedyr og gnavere. Kaniner, harer og ræve boltrer sig i de høje græs, mens gnaverne og skovmus graver store huller i den sandfyldte undergrund.

Usigt fra naturparken mod 'Montes de Málaga'

Fuglebestanden veksler i takt med årstiden. Søerne har flest beboere i januar, februar og marts måned. Derefter forlader vandrefuglene naturområdet med kurs mod de nordlige breddegrader.

En skarv på vej...

Om efteråret vender vandrefuglene tilbage på vej til Afrika. Nogle udsætter hjemrejsen i flere uger og nyder livet i mellemstationen.

Hyggelige stier...

Rig vegetation...

Området har ligeledes en rig vegetation bestående af meterhøje siv, sukkerrør og palmer, samt buske og blomster i mange farver og størrelser.

Stort hit

Naturområdet har indenfor de senere år fået et fast publikum. Parken er særdeles populær blandt byens kondi-løbere, der ønsker at forbedre deres kondital i fredelige omgivelser. Indehavere af mountain-bikes er lige så glade for parken, for de tager turen fra broen til bunden af reservatet i løbet af nul komma fem.

En af flodudmundingerne

Det stigende trafik kan lade sig gøre, da naturområdet er forbundet med brede stier til gående og cyklister, der begge viser hinanden stor respekt.

Advarsel: der blød bund forude...

Den længste rute - 'Sendero Rio Viejo' - er to kilometer lang og går fra gangbroen over floden til en udsigtspost helt ude ved Middelhavet. Den korte rute - 'Sendero Laguna Grande' – er knap en kilometer lang og fører gæsterne hen til naturområdets største sø.

Udsigtsposter

Over land-området

Over havet og strandkanten

Medbragt kikkert er standardudstyr hos mange

Begge ruter går gennem det kuperede landskab ved siden af floden og råder over flere udsigtsposter foran søerne og vandhullerne. Herfra nyder gæsterne dyre- og fuglelivet med eller uden deres medbragte kikkerter.

Naturparken set fra kabinen i et fly, der starter eller lander over Middelhavet

Fjerner de blikket fra fuglene i andedammen, får de øje på den konstante trafik af flymaskiner, der lander og lette fra storlufthavnen. Et syn, der virker paradoksalt/slående med tanke på, hvor tæt man er på den smukke natur.

Oversvømmelser

Naturområdet med den nuværende form - en ø med to udmundinger på hver side af marsken - kommer som følge af regnvejrskatastrofen i november 1989. Hele industriområdet ved Guadalhorce-floden blev ligesom mange andre del af Málaga Provinsen oversvømmet, da flodudmundingen var fyldt med grene og affald, der forvandlede udmundingen til et - for vandet - ufremkommeligt dige.

1989: Alt var oversvømmet og ødelagt...

... da Guadalcorce-floden gik over sine bredder

Miljøtilsynet besluttede efterfølgende at begrænse risikoen for nye oversvømmelser og delte floden op i to udmundinger med et naturområde i midten.

De to udmundinger bliver – klog af skade – jævnligt renset for grene og affald og er kontrolleret af miljøteknikere fra hydrografisk institut.

Fredet



Området er siden da blevet fredet af den andalusiske miljøstyrelse. og har flere gange gennemgået forbedringer.

Disse investeringer skyldes primært behovet for at beskytte den stigende bestand af fugle, hvoraf mange slet ikke overvintrede/overnattede i Málaga provinsen tidligere.

Marskområdet kan derfor i dag være stolt over at have sorte storke, svaler, skarv, stær, mudderklirrer, blishøner, lappedykkere og ænder.

Stære nyder livet i strandkanten

I den større klasse findes blandt andet rovfugle som fiskehejre og rørhøge, der bestemt ikke mangler bytte.

Og som det mest kuriøse holder flere hundrede undulater til i området, selv om de slet ikke har søgt om residencia-kort eller arbejdstilladelse i Spanien...

Men de har nu – sammen med alle andre vandre- og vadefugle - fået permanent opholdstilladelse i Málaga. Og betaler ikke husleje..!

Fair nok!

Tak for dit besøg!

Artiklens forfatter nød turen og kan anbefale den til dig!


Pasaje Natural de la Desembocadura de Guadalhorce
('Natur-passagen i Gualdahorces udmunding')

Calle Guadalhorce, 1
Urbanización Guadalmar

Málaga

Indgangen

Indgangen til parken ligger 200 meter efter sognekirken 'Santa María Estrella de los Mares.'


 

Tilgængelig for gangbesværede

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.