Nyforelskede efter 36 år

Både min mand og jeg glædede os til at fejre vor 36-års bryllupsdag her sidst i januar. Vi var enige om, at det ikke behøvede at involvere fly eller mega-lange strækninger på landevejen, og at tre overnatninger var tilstrækkeligt - både tidsmæssigt og økonomisk.

Skrevet af Ingelise From

Her er turens højdepunkter

Valget faldt på Tarifa, som vi kun har besøgt på endagsture, men som vi begge holder meget af. Surferhår har vi ikke, - jooh lidt, når vi tager kalechen af bilen og får vinden i håret, men kite- eller windsurf er i hvert fald slet ikke os.

Vind i håret...

Vi udvalgte os et dejligt boutique-hotel i den gamle bydel, Posada. ”LASACRISTIA” byder på smukt indrettede værelser i en gammel prægtig bygning fra 1677. Chill-out lobby, restaurant, dejligt personale, og en super lavsæsons-pris på 55 euro med morgenmad inkluderet.

Alle værelserne er forskellige på La Sacristia

Bare tæer og finger-flet

En skøn tur langs havet

Vinden holdt fridag hele torsdagen, solen strålede, og det blev til en 10 kilometer gåtur i vandkanten i bare tæer og med flettede fingre. Vi grinede, fjollede med vandpjaskeri og havde svært ved at forstå, at kalenderen siger sidst i januar, og at vi fejrer 36 år sammen.

Tuntartar med wasabi

Min mand havde et ønske rent madmæssigt: at prøve den røde tun, der fanges i Gibraltarstrædet og som er højt skattet af mange - i særdeleshed af japanere. Han ville gerne prøve rå tuntartar med wasabi icecream.

Hans' madønske gik i opfyldelse

Restaurant INTI lige over for havneindgangen har vi besøgt tidligere og ved, at her er de specialister i at fremtrylle denne usædvanlige kombination.

Lykken står den kække bi: Det var restaurantens sidste åbningsdag inden en måneds ferie, men de serverede med glæde. Retten er lige så lækker, som den ser ud, og alle var glade. Vi fik også lov at smage deres helt specielle viol-is, som varmt kan anbefales. Dejligt at nogen også gider at kræse for detaljerne - selv på den sidste dag inden en lang ferielukning.

Ny dag - nyt kontinent

Tanger er en smuk og meget anderledes by

Næste dag fik jeg mit ønske opfyldt: En tur med katamaran-hurtigfærgen til Marokkos femtestørste by, Tanger. En sejltur på kun omkring 35-40 minutter.
Det er ni år siden, vi besøgte denne gamle sagnomspundne by, der for et halvt århundrede siden var mange af datidens celebrities' foretrukne legeplads.

De seneste år har store spanske firmaer bygget ferie-resorts, hoteller, banker og business-kontorer og senest en helt ny havn og marina. Krisen kradser for byggeriet på Costa del Sol, men ved indsejlingen til Tanger ser man i dag en hektisk byggeaktivitet, præcis som vi husker det for få år tilbage på denne side af Gibraltarstrædet.

I Medinaen kan du købe alt - i alle farver

Vi tilbragte dog dagen i den gamle medina-bydel med en særdeles dygtig engelsktalende guide, Hashim. Jeg følte mig straks tilbage i vores mange år i mellemøsten og den arabiske verden.

Smalle gyder og kvinder i gevandter

Krydderdufte, der bringer minder frem, varm myntete, larm, snavs og fantastiske frugt- og grøntmarkeder. Børn der bare leger – vel at mærke uden legesager eller cykler, gamle berberkvinder i brogede, håndvævede gevandter med ansigter som læderhud, mærket af et langt slidsomt liv, men med smilende klare, venlige og imødekommende øjne.

Man får næsten lyst til at købe det hele

Jeg nød de über-søde arabiske kager fra den duftende bagerbutik, og selv om min udtale blev rettet, glædede det mig at kunne bestille kagerne på arabisk.

El Minzah er et af de få fem-stjernede hoteller i byen

Vi nød udsigten fra det fashionable 5-stjernede hotel El MINZAH HOTEL. Haven er fantastisk, og serviceniveauet og alle omgivelserne er som taget ud af en 1001-nats fortælling. Klart et fantastisk sted at overnatte og besøge, men for os ikke i denne omgang.

Mættet af indtryk fra den del af verden, der har betydet så meget for vores hverdag i mange år, tog vi afsked med det afrikanske kontinent for denne gang.

Gode råd til "den anden side"...

Vores guide fortalte, at fåret på taget betyder, der er blevet født et drengebarn. Når han bliver navngivet, bliver fåret slagtet

Husk ikke at tage billeder af folk, uden at spørge først. Du skal ofre penge på en guide. Det er billigt og helt nødvendigt – det er en måde, hvorpå du kan få nogle andre oplevelser men ikke mindst: du får lov til at gå i fred.

Marked og romersk by

De lyserøde kaktusser danner base for den lækre kaktussuppe

Næste dag besøgte vi det lille lokale marked i Tarifa. Bygningen stammer helt tilbage fra 1536, hvor den tjente som et kloster, men har siden 1928 fungeret som marked.

Broen her er over 1800 år gammel

Nu skulle vi på landevejen mod Cadiz for at besøge den romerske ruinby BAELO CLAUDIA, som daterer helt tilbage til 2.århundrede A.D. Byen husede dengang omkring 2.000 indbyggere og var en driftig naturlig romersk havn for handlen med Tingis (Tanger) i Mauritanien og blev på den tid betragtet som den vigtigste adgangsport til Europa.

Det burde være obligatotisk for alle at komme forbi her

Det var en rig by dels grundet handelen, men ikke mindst på grund af den omfattende saltproduktion og produktion af Garum; en sauce lavet på en base af saltede fiskeindvolde.

Det er imponerende OG gratis - så bliver det ikke meget bedre...

Præsentationen af udgravningerne er imponerende. Selv uden nogen forudgående viden om emnet, vil du sagtens kunne tilbringe et par timer i de smukke omgivelser. Et arkitektonisk imponerende besøgscenter (gratis adgang) sørger for at levendegøre oplevelsen gennem engelsksproget information. Læs mere her

Dansk, lækkert og hemmeligt

Længere ude af landevejen mod Cadiz gør vi et kort besøg i den hvide by Vejer de la Frontera, primært for at få hjælp til at finde dagens højdepunkt: En danskejet restaurant. LA PATRÍA åbnede i 2005, og vi fik først kendskab til stedet via en udsendelse i dansk fjernsyn. Vi besluttede da, at den måtte vi klart besøge, når vi kom på disse kanter.

Dansk-ejede La Patria åbnede i 2005

Nu forholder det sig bare sådan, at ”på disse kanter” er en samling små huse, et par fincaer og en masse køer, og vi havde en klar fornemmelse af, at her kan man da ikke drive en restaurant. Hvem i alverden vil kunne finde stedet? Og hvor skulle kunderne komme fra? Og så videre.

Bedst som vi var ved at opgive og vende om, så vi et simpelt skilt: Restaurant. Okay så... Jamen så må det jo være her. Vi parkerede i gruset udenfor sammen med nogle andre biler. Så absolut væk fra turistens hovedstrøg, men flere biler kom hele tiden til.

Uprætentiøst og harmonisk

Det danske par, der står bag restauranten, sammen med Ingelise

To trin inde mødte vi en smilende Åse, der bød velkommen, samt et smukt anrettet bord med den skønneste buffet. Vi blev overvældet af dette uprætentiøse sted, hvor vi omgående følte os velkommen. Flere andre gæster sad bænket og nød retterne, - og stadig flere biler kom hele tiden til.

Der hersker en harmoni og en umiddelbar skønhed over stedet. Lidt shabby chic, lidt farmors kolonihavehus-agtigt med en stolthed og hygge, der er svær at beskrive.

En kæmpe flot udsigt ned mod Atlanterhavet i det fjerne, lidt kreaturer på vejen, kort sagt alt gik op i en højere enhed. Jeg kunne ikke lade være med - lidt nysgerrigt - at spørge mig frem, og denne dag havde både, spanske, tyske og engelske familier fundet frem til restauranten.

Lækker mad - enkle retter med moderne touch

Maden er ærlig og spændende tilberedt. De lokale oste, charcuterie og den økologiske vin fra området suppleret med det hjemmebagte brød og Thomas' kokkekunst fuldendte frokostbuffeten. Og selv prisen er til at overskue: 17 euro for voksne, børn 6,50 og 0-3-årige spiser gratis.

Fantastisk mad, udsigt og mennesker

Vores råd er: besøg restauranten og døm selv. Patría 48 – La Muela, 11150 Vejer de la Frontera, Cadiz. 956448463

Åse og Thomas Donsø har netop udgivet bogen Restaurant Patría, Mad og La Vida, der både indeholder opskrifter på mange af retterne samt fortællinger fra familiens liv på Costa de la Luz. Dejlige opskrifter, flotte billeder og sjove fortællinger fra livet ude på landet. Læs mere her

Retur med solnedgang

På tilbageturen mod Tarifa nød vi den smukkeste solnedgang fra en ydmyg chiringuito i Zahara de los Atunes. Sammen har vi i 36 år nydt mange solnedgange fra alverdens dejlige steder – i dag føjede vi en ny til.

36 år sammen fejres med endnu en smuk solnedgang

Søndags-slentretur med vin

Direkte udsigt til Ceuta

Efter søndagsmorgenmaden tog vi på en dejlig vandringstur langs havet, Colada de la Costa. Turen udgår fra havneområdet i Tarifa og går til Algeciras. Ruten er velafmærket og ikke særlig krævende.

Naturens små vidundere titter frem overalt

Høj klar luft og flot udsigt til den spanske enklave Ceuta. Skøn natur med græssende køer, grønne skrænter og de yndigste små vilde blomster.

Ruten er ikke så hård, men derfor kan man jo godt tage en lille pause

Hotellet gav en flaske hvidvin til vores bryllupsdag

Et enkelt glas hvidvin (bryllupsdagsgave fra hotellet) samt en bocadillo i strandkanten afslutter en uforglemmelig forlænget weekend.

Vi glæder os til mange flere af slagsen... Vort liv sammen er jo kun lige begyndt!

Ingelise og Hans Hugo From har boet fast i Spanien siden 1997 i Mijas. Før det har parret boet og arbejdet fire år i Oman, tre år i Yemen, tre år i Slovenien for henholdsvis Udenrigsministeriet og Erhvervsministeriet.

I 2012 besluttede Ingelise at lukke sin lingeributik i det skandinaviske center Centro Idea og gå på pension for at koncentrere sig om at nyde livet sammen med sin mand i det skønne spanske land. Hans er fortsat direktør i biludlejningsfirmaet HelleHollis.