Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Oplev julestemningen i Málaga med Pia Bruun

Skrevet af Kathrine Hesner, man, 04/12/2023 - 11:04

Udflugter

Lokalguide viser sider af Málaga, som du (formentlig) ikke kender. Udflugt den 29. december.

Oplev julestemningen i smukke Málaga med en byvandring, hvor vi kommer rundt i gaderne og hører historier om kendisser, ikoner og historiske bygninger.

Turen er den 29. december

2.000 års historie på to timer. Vi dykker ned i historien bag Málagas pompøse hovedstrøg, følger byens udvikling frem til turismens indtog og ser billeder fra gamle dage. Men vi ser også fremad og får et indblik i, hvordan Málaga kommer til at se ud om ikke så forfærdeligt mange år.

Undervejs bliver der tid til et glas vin i den legendariske ‘Casa de la Guardia’.

Vi mødes ud for Det Romerske Teater og skruer tiden 2.000 år tilbage. Her mødes byens vigtigste kulturarv: Den romerske, mauriske og kristne. 

Málagas tyrefægterarena plejede at ligge noget tættere på havet

På vores tur går vi bag facaden og hører om bygninger, personer og dramatiske begivenheder bag Málagas marmorbelagte gader. Vidste du, at man “glemte” at lægge tag på katedralen? Endelig - 250 år senere - bliver der nu gjort noget ved det.

Og kender du til Forfatningstorvet, som var byens centrum i mange hundrede år, men som også blev brugt til tyrefægtning og afstraffelse af drukkenbolte…

Vi hører om den stenrige Trinidad Grund, som blev gift ind i Málagas mest velhavende familie og hendes skæbne, da hun på tragisk vis mistede sin mand og alle sine børn. Trinidads palads findes stadig, omend det trænger til en grundig renovering. Det ligger i en af de mange nyrenoverede gader i bydelen Soho, som er Málagas nye in-sted.  

Kort sagt går vi rundt i byens centrale gader i et tempo, hvor alle kan følge med. Du skal dog kunne gå to kilometer i normalt tempo.

Praktisk:

  • Málaga byvandring er tilgængelig for alle - også kørestol, men man skal være selvhjulpen. Hunde er (desværre) ikke velkomne på denne tur.
  • Dato: 29. december klokken 11:00
  • Mødested: Det Romerske Teater, som ligger HER
  • Varighed: Cirka to timer
  • Længde: Cirka to kilometer
  • Deltagertal: Max 15 personer 
  • Pris: 15 euro, som inkluderer et glas vin på Casa de la Guardia og dansk guide hele vejen
  • Efter tilmelding vil du modtage yderligere information med flere praktiske oplysninger og andet.

Tilmelding på mail: pia.bruun@gmail.com

NB: Hvis du er blandt Amigos, så husk at benytte den email, du er registreret med, og skriv, at du er Amigos af hensyn til din førsteret til reservation. 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.