Betagende og blodrød

Río Tinto er et fascinerende sted, spækket med historie og en helt speciel natur. Området gennemstrømmes af en rød flod, som har givet navn til stedet.

Vi stifter i denne artikel bekendtskab med den engelske overklasse, ældgammel minedrift og et landskab, der næppe findes magen til.

Artiklen er skrevet i samarbejde med Else Byskov i forbindelse med udgivelsen af hendes tredje bog 'Fod på Andalusien'. Læs mere her

Et besøg i Río Tinto omfatter en tur med den gamle jernbane, der fragtede malmen ned til Huelva, et besøg på det meget fine minemuseum og et visit hjemme hos den engelske overklasse, der ejede minerne.

Jorden er rød af mineraler, og det er et ret besynderligt syn at køre igennem

Mineselskabernes hærgen

Der har fundet minedrift sted ved Rio Tinto lige siden tidernes morgen nærmest – ja, man har fundet spor af smelteovne, der stammer helt tilbage til det syvende århundrede f.Kr.

Da mineralerne lå tæt ved jordens overflade, blev landskabet især nord for byen et kæmpestort åbent krater, eller som man behændigt har valgt at kalde det: 'un paisaje formado por la mano del hombre' - et landskab, der er formet af menneskets hånd.

Åbent minelandskab

Romerne fik sat gang i udvindingen, og de byggede veje, så metallerne let kunne blive transporteret. Romerne udvandt især sølv fra minerne, og det var med dette sølv, at de betalte deres soldater over hele Romerriget. Derudover blev der udvundet kobber og jern.

Men det var især det engelske mineselskab Río Tinto Company Limited, der fik sat gang i driften, så det fik et uudsletteligt præg på landskabet og byen Río Tinto.

Englænderne satte for alvor gang i minedriften

Men hvorfor kom minerne på engelske hænder? Hvorfor kunne spanierne ikke selv få glæde af de kolossale rigdomme, der lå i jorden omkring den blodrøde flod?

Sagen er den, at da englænderne i 1873 købte koncessionerne til minedriften af den spanske stat, var staten på fallittens rand, og det var kun salget af minerne for den nette sum af 94 millioner pesetas, der forhindrede en statsbankerot.

Forinden da var landets rigdomme blevet ødslet bort til tant, fjas og krige af den ene mere uduelige regent efter den anden.

Amadeos  valgte at abdicere, og Den Første Spanske Republik var en realitet

Faktisk var landets kaotiske situation så slem, at dronning Isabel den 2. efter de carlistiske krige forlod landet i ren fortvivlelse.

Hun blev efterfulgt af Italiens Amadeo I, som efter bare to år på tronen udtalte de berømte ord: ”No entiendo nada, esto es una jaula de locos”  - Jeg fatter ingenting, dette er et galehus.

Republikken bestod kun i lidt under to år, og det var den første premierminister, der solgte landets største rigdom, Río Tinto-minerne, for at få hurtige kontanter til landets slunkne kasse.

Englænderne var ikke sene til at få sat driften i system

Det var i løbet af de 70 år, englænderne stod for driften, at dette særprægede landskab opstod.

Englænderne etablerede hurtigt en jernbane, så man kunne fragte jernmalmen ned til havnen i Huelva, hvorfra den blev transporteret til højovne i England.

Det var lettest at anlægge jernbanen langs med floden

Det er en bid af denne jernbane, der nu er lidt af en turistattraktion – og med rette. For dels får man et indblik i minedriften, og dels kører man langs med et helt magisk og eventyrligt landskab – som bare er rødt.

Flodens røde vand

Floden er i sig selv et sandt vidunder, for aldrig har man set magen til farve på en flod. Den er rød som en vellagret rødvin lidt over i det brune, men meget stærkt farvet – så selv en håndfuld vand er rød.

Naturlig forurening, og det kan man ikke gøre noget ved

Det er ikke den mineralholdige jord i sig selv, der giver den røde farve, men derimod de mikroorganismer, der lever af mineralerne i vandet, og det er disse organismers affaldsstoffer, der farver floden rød. 

Vilde dyr som vildsvin og gemser bader i floden for at komme af med parasitter – så kraftigt er flodvandet.

Togtur på den gamle jernbane

Turen med jernbanen tager en time ud og en time hjem igen, så der er masser af lejlighed til at se på det betagende landskab – især fordi toget kun kører med 10 kilometer i timen.

Toget, som fragter turister rundt i området

Det røde landskab har i øvrigt fået det amerikanske rumforskningsinstitut Nasa til at etablere en række forsøg i området med henblik på en eventuel landsætning af mennesker på Mars.

Man mener nemlig at den røde jord på Mars har samme sammensætning som i Río Tinto. Eksperterne har derfor sat gang i forsøg med plantevækst for at se, hvor hurtigt planter vokser i den røde jord.

Udsyn fra togturen

Konklusionen er, at de fleste planter trives i den røde jord, men at deres vækst er betydeligt langsommere end i anden jord.

Fyrretræerne langs Río Tinto har været næsten dobbelt så lang tid om at vokse sig store, som de træer, der vokser andre steder.

Engelsk overklassemiljø

Huse fra det engelske overklassemiljø

Da pengene væltede ned i lommerne på englænderne, byggede de store, fine huse huse oppe i bjergene i udkanten af Aracena, som stadig er der. Og de havde sommerhuse ved stranden i Punto Umbria i Huelva, hvor de valfartede til med deres familier, når det blev for varmt inde i landet.

Engelsk kapital finansierede minerne, som blev drevet af engelske ingeniører 

Derved opstod der hurtigt et enormt klasseskel mellem de veluddannede og rige englændere og de underuddannede og fattige spaniere, der stod for det hårde arbejde i minerne.

Spaniere og portugisere stod for det hårde arbejde

Allernederst på rangstigen stod portugiserne, og der var voldsomme sociale uroligheder med strejker og arbejdsnedlæggelser i protest mod de elendige arbejdsforhold i minerne.

I 1888 fandt en massakre sted, hvor de strejkende arbejdere blev mejet ned af ordensmagten.

Englænderne bragte nye forlystelser med sig: Polo, golf og fodbold

Når englænderne ikke arbejdede, underholdt de sig med al slags sport, som ikke havde meget at gøre med spaniernes hverdag.

Det blev anlagt en golfbane lige uden for byen, som ligger der endnu, og anlagt flade baner med græs til at spille fodbold. Det var netop her i Río Tinto, at spanierne så, hvordan englænderne løb rundt og sparkede til en halvstor bold, og dermed blev fodbold indført i Spanien.

Englænderne hyggede sig med deres sociale klubber, de dyrkede golf, cricket og polo, og de fine damer drak 'afternoon tea' og sendte deres børn i privatskoler.

Soveværelset i et af de fine huse fra englændernes tid

Et af de huse, som englænderne boede i - Casa 21 - er i dag indrettet til museum. Man kan besøge det på samme billet, som giver adgang til minemuseet.

Huset giver et interessant indblik i, hvordan den engelske overklasse levede

Det gik rigtig godt med minedriften, og der blev skabt enorme formuer, som mere eller mindre gik den spanske statskasses næse forbi.

I 1954 blev det imidlertid for meget Spaniens diktator, General Franco, som besluttede at nationalisere minerne.

Englænderne blev smidt på porten, men spanierne havde ingenlunde den samme succes med udvindingen af jernmalm, som englænderne havde haft. Minedriften gik ned ad bakke, og i 2001 blev minen lukket – antageligt på grund af konkurrence Indonesien.

Ved denne mole i Huelva lagde skibene til for at laste jernmalm fra Río Tinto

Regeringen overvejer dog at genoptage driften. Der er nemlig ingenlunde tømt – der er stadig masser af metaller, som kan udvindes.

Museum og mine

Et besøg i Río Tinto bør naturligvis også omfatte minemuseet

Husk også at komme forbi minemuseet. Her kan man se en genskabning af en romersk mine, man kan se den fine togvogn, som dronning Victoria af England fik bygget i Río Tinto til sin rejse til Indien. Det indiske eventyr blev dog aflyst, så vognen står nu på museet.

Ti kilometer fra Río Tinto ligger den store åbne mine ved Peña de Hierro

Afsæt en dag eller to

Kommer du udefra - det vil sige hvis du skal køre mere end et par timer - fra for eksempel Málaga eller Granada, så afsæt midst et par dage til turen.

Du kan med fordel kombinere besøget med en tur forbi Sevilla, Cádiz eller nationalparken Doñana, og der er under en times kørsel til Portugal.

Husk at bestille plads på toget – der er som regel kun én daglig afgang.

Inde i toget på vej gennem Río Tinto-landskabet

Læs mere her