Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Den trygge boble

Skrevet af Torben Wilkenschildt, lør, 19/09/2020 - 07:00

Coronavirus Klumme

KLUMME: Smittetallene går op og ned i Spanien af afhængig af hvilken region. Anderledes er det ikke i Danmark.

Opholdt man sig i København Kommune onsdag var der et smittetal på 78, der sådan nogenlunde svarer til niveauerne i både Andalusien og Valencia Regionen.

Opholdt man sig til gengæld i Vallensbæk Kommune, så det noget værre ud med et smittetal på 205, hvilket er betydeligt højere end i de fleste spanske regioner. Men er man ude på Copenhagen Golf Center’s 18 hullers golfbane i Vallensbæk, kan man nok være rimeligt tryg med de lange afstande mellem spillerne.

Anderledes er det formodentlig ikke på en golfbane i Spanien.

Jeg ved godt, at rigtigt mange af dem i Danmark, der ønsker at rejse til Spanien, lader være, fordi Udenrigsministeriet i sine rejsevejledninger fraråder ikke-nødvendige rejser dertil. Den holdning vil jeg altid både forstå og respektere.

Men du ved sikkert, at Danmark selv er ved at blive et orange land? Da Sundheds- og Ældreminister Magnus Heunicke tirsdag fremlagde de nye restriktioner for 17 storkøbenhavnske kommuner - og pressefokus kom på, hvor forfærdeligt det var for mange, at værtshuse og restauranter midlertidigt skulle lukke klokken 22:00 - ja så nærmest i hemmelighed voksede Danmarks smittetal til 28,5 altså lige under grænsen på de 30, hvor Udenrigsministeriet fraråder ikke-nødvendige rejser til et land.

Du kan læse mere herom og se dokumentationen i denne artikel.

Gennem de seneste uger er jeg blevet kontaktet af adskillige Amigos på mail og telefon. De ringer for at høre, hvad jeg mener om risikoen ved, at de kommer ned til deres bolig i Spanien eller bare på besøg.

Den trygge boble

Det gælder om, at vi - hver for sig og sammen - skaber vores egne trygheds-bobler og parrer dem med andre, som vi har tillid til

I modsætning til forskellighederne i definitionen af en boble fra Statens Serum Institut, er vores lidt mere klar. Det er dig, der er alene, et par eller en familie med børn. I vores bobler er der ikke plads til hele klasser eller mange venner, som vi fornemmer kan sprænge bobler.

Vores definition indkluderer de fleste af vores Amigos.

Jeg kan naturligvis ikke sige til en Amigo, at de sagtens kan komme ned til Spanien eller omvendt, at det skal de ikke. Når der er tale om orange rejsevejledninger er det op til den enkelte at træffe sin beslutning og rejse på eget ansvar.

Men jeg kan fortælle, hvad reglerne er i min boble

Min forudsætning er, at de smittede er i karantæne eller indlagt på hospitaler. Tilbage er der så de symptomfri smittebærere, som jeg skal undgå. 

  • Jeg holder en afstand på mindst 1,5 - 2,0 meter til alle og går i en stor bue uden om dem, der ikke bærer masker, eller som har dem hængende under hagen for samtidigt - ulovligt - at kunne ryge på gaden. Jeg ville ikke gå ind i et supermarked eller anden forretning - uanset land - hvor masker ikke er obligatoriske.

  • Jeg holder mig væk fra grupperinger af mennesker, som det kan ske i en kødannelse, på en perron eller ved optræden på en gade eller plads. 

  • Jeg er særligt agtpågivende over for de unge.

  • I den måske lidt hysteriske ende har jeg sat mine indkøb - som eksempelvis bajere, vand og plastikposer i en tredages-karantæne - frugt taget med hænderne, emballerede ferskvarer og så videre skyldes under varmt vand, inden de ryger i køleskabet. Kød og fisk bliver cornona-fri ved tilberedning over varme. 

  • Og så er der selvfølgelig - som sagt tusindvis af gange - hyppig håndvask, afspritning etc.

  • Opstår en uventet situation, gælder det om at bruge hovedet.

  • Generelt skal man bare betragte enhver, man kommer tæt, på som smittebærer. Godt nok ikke så kærligt, men effektivt.

Mine regler har i hvert tilfælde betydet, at jeg hidtil ikke er blevet smittet.

Så har jeg mine nærmeste parrings-bobler. I den ene min datter og mit barnebarn og i den anden redaktionen på kontoret. De har stort set samme regler i deres bobler, så vi kan være trygge sammen. 

Sidst er der venner og forretningsforbindelser, og her hedder det bare afstand, afstand og atter afstand: Det hele er jo forhåbentligt midlertidigt i sin værste grad.

Så uanset om du er i Danmark eller Spanien, er det reglerne i din boble, der sikrer dig bedst muligt mod smitte.

Teamet bag Spanien i Dag ønsker dig en god weekend.

Torben Wilkenschildt

HUSK, at du altid er velkommen til at skrive din mening som kommentar

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.