Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Det gyldne nummer

Skrevet af Torben Wilkenschildt, lør, 12/08/2017 - 00:01

Klumme

KLUMME: Jeg står ved mit tidligere råd: Du skal sikre dig godkendelse af din spanske bolig som udlejningsbolig.

Det er efterhånden over et halvt år siden, at jeg kom med det råd til ejere af boliger i Spanien, at de skulle få dem godkendt til udlejning som feriebolig, hvis der var mulighed for det. Også selvom man ikke ønsker at leje ud.

Og det råd holder jeg fast ved. Den forløbne tid har vist, at risikoen for ændrede betingelser for at få tilladelse til udlejning, kan opstå pludseligt. Og en udlejningstilladelse kan være afgørende i en salgssituation af ejendommen: bedre pris og hurtigere salg.

Senest har det nu vist sig på de Baleariske Øer, hvor lokalregeringen har sat totalt stop for behandling og tildeling af nye tilladelser, indtil man har belutttet de nye zoner og boligtyper, som vil kunne godkendes.

Vigtigt er, at alle eksisterende udlejningstilladelser på Øerne respekteres, også selvom de i fremtiden vil ligge i en forbudszone.

Læs mere her: Tommelskruer på udlejning af ferieboliger

Senest har myndighederne fundet ud af, at der findes i alt 47.506 ulovlige ferieboliger på de Baleariske Øer, der annonceres på airbnb og andre portaler.

De har nu fået en frist på 14 dage til at få dem fjernet. Hvis ikke det sker, kan de forvente bøder på op til 400.000 euro hver. 

Investering

Mange danskere - og andre udlændinge - køber i dag bolig med udlejning for øje. Netop udlejningen hjælper med til at få hus-udgifterne til at hænge bedre sammen - selvom det kun sker periodevis i løbet af året.

Og hvis man foretager investeringen som ren business, er det ikke umuligt at få et bedre afkast end det, som bankerne kan tilbyde.

Blot skal man sikre sig, at man kan få en udlejningstilladelse. Derfor er det i en salgssituation en kæmpe fordel, hvis tilladelse allerede foreligger. Så er den usikkerhed væk. En tilladelse følger boligen og ikke ejeren.

Klik her for at læse mit råd fra januar 2017

“Den går nok”

Med mindet om Spanien i gamle dage ihu har mange meget forståeligt udlejet boliger “efter gehør”. “Ja, ja, jeg har hørt om det med tilladelser, skatteregnskab og indberetninger til politiet, men nu er det gået godt i 25 år…”

I dag er risikoen imidlertid meget store bøder, konfiskation og frihedsberøvelse.

Det er ikke svært for inspektørerne at finde frem til ferieboligerne

Mallorca har nu indført en hotline, hvor naboer med mistanke om ulovlig udlejning kan henvende sig

Protester

Det er ikke kun på Mallorca, at de ulovlige udlejninger har generet hele bykvarterer - specielt i bykernerne - hvor larm og druk hele natten, generer livet for de faste indbyggere. Både Barcelona, Valencia og Madrid har samme problem i forskelligt omfang.

Mange boligejere har fundet ud af, at det er en væsentlig bedre business at udleje som feriebolig for korte ophold end at udleje månedsvis på årskontrakter.

Det betyder mangel på traditionelle udlejningslejligheder - blandt andet også i Málaga - som gør det svært for almindelige mennesker at skaffe sig tag over hovedet.

Der er for mig ingen tvivl om, at situationen vil ende med, at der indføres kvoter for det højest tilladte antal af ferieboliger i de enkelte områder.

Myndighederne er også presset af hotellerne, der mister gæster på den private udlejning.

Hotellernes sammenslutninger har gennem flere år lagt pres på både den nationale regering og regions-regeringerne for at indføre begrænsninger på antallet af ferieboliger.

Ser vi på situationen i Málaga-provinsen anslås det at der på nuværende tidspunkt er givet tilladelse til ferieboliger med et samlet antal sengepladser på cirka 70.000.

Til sammenligning disponerer hotellerne i Málaga-provinsen over cirka 93.000 sengepladser.

Krav til ferieboliger

For at en bolig kan blive registreret som feriebolig, skal den opfylde forskellige betingelser.

Både med hensyn til beliggenhed - der kan være tale om forskellige registreringstyper - og boligens indretning. Sidstnævnte for at sikre en vis kvalitet for lejeren. Som eksempler kan nævnes aircondition, regler for depositum, tilstrækkeligt antal sengelinned etc. skal være disponibel. I de fleste tilfælde krav, som danskeres boliger allerede opfylder.

Registrering af bolig

På opfordring fra vores læsere startede Spanien i Dag i maj 2016 med at registrere ferieboliger til udlejning. Gennem vores artikler havde vi på forhånd den nødvendige viden og med vores egen IT-medarbejder kunne vi tilbyde servicen i en rationel og økonomisk administrationsgang.

Siden maj sidste år har vi både opnået en lang række tilladelser til vores læsere, og en masse erfaringer. Ja faktisk er der ikke en eneste af vores ansøgninger, der ikke har opnået tilladelse.

Den seneste godkendelse vi har modtaget har nummer VFT/MA/14224 i Málaga-provinsen

Som sagt opfordrer jeg til, at du får din bolig registreret som godkendt til ferieboligudlejning. Selvfølgelig kan det også forholde sig således, at du er helt ligeglad.

Hvis du ønsker, at Spanien i Dag skal hjælpe dig med registrering, så klik venligst her for nærmere oplysninger

Når vi har modtaget din forespørgsel, vender vi tilbage med svar på, om vi kan hjælpe dig.

Vi ser frem til forhåbentlig at kunne hjælpe dig,

Teamet bag Spanien i Dag ønsker dig en god weekend.

Torben Wilkenschildt

 
 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.