Dyrecenter i store problemer
Skrevet af Kathrine Hesner, Pia Bruun, ons, 13/04/2016 - 09:46
Krimi og katastrofe
KRIMI: Retten i Marbella undersøger lige nu mistanke om underslæb, forfalskning og dyremishandling efter razziaen mod dyreværnsforeningen Triple A.
Tre personer, foreningens direktør, Bettina Pietsch, sekretær Kim og en dyrlæge, blev anholdt ved ransagningen mandag. De er løsladt igen.
I dag skal 14 frivillige, som havde deres daglige gang på centret, afhøres i sagen.
Husk at like vores facebookside, da det ikke er alle artikler, vi deler i grupperne på facebook
Politiet undersøger blandt andet anklager om, at dyreværnsforeningen Triple A skulle have fjernet microchips på racehunde, inden de blev sendt til udlandet.
Det skriver Diariosur.es
Ulovlige aflivninger
Foreningen beskyldes for at have aflivet hunde og katte, som ikke var egnede til at blive sendt til adoption i udlandet.
Men hos de dyr, der var egnede til adoption, gik man så langt som til at fjerne deres chip, for at de kunne blive sendt til nye ejere med en ny identitet.
Men ikke nok med det.
Ifølge anklagerne foregik aflivningen ikke under optimale forhold, eftersom der ikke blev anvendt uddannet personale, skriver avisen Sur.
Computere konfiskeret
I forbindelse med anholdelserne mandag ransagede politiet selve centret, der ligger lige bag det store shoppingcenter i Marbella La Cañada.
Her blev der konfiskeret computere, harddiske og andet IT-udstyr. Efterforskningen er stadig i fuld gang, og centret er lukket for offentligheden.
Sikrer fortsat pasning af dyr
I mellemtiden har rådhuset i Marbella overtaget driften af foreningens installationer.
På et pressemøde i går sagde Marbellas borgmester, José Bernal, at der har været afholdt et møde for at finde den bedst mulige løsning på sagen.
Bernal forsikrer, at kommunen har fået garanti for, at dyrene kan blive, hvor de er, og at foreningens frivillige kan fortsætte med at passe dem.
Triple As ledelse siger til sit forsvar, at der er tale om anmeldelse fra en advokat, der tidligere har været ansat på stedet, og at det er en form for hævnakt.
Spanien i Dag har tidligere bragt artikler om stedet, hvor også direktøren Bettina Pietsch har været involveret. Læs mere her
Kan måske også interessere dig
Sådan ser det private lokale ud, hvor Mazón spiste for 165 euro på DANA-dagen
Carlos Mazón og journalisten Maribel Vilaplana spiste frokost i et privat lokale på godt 12 kvadratmeter. Regningen lød på 165 euro, men tidspunktet for betalingen fremgår ikke.
Er du klar? Alicantes gastronomifestival starter i dag
Over 40 restauranter deltager.
Spaniens gastronomiske skatkammer er netop blevet udvidet
VIDEO: Nye Michelin-stjerner er i guiden for 2026, så det er med at booke nu.
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















