Glædelig tapasdag
Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 20/06/2019 - 11:14
Mad & Vin
DIN MENING: Hvis du mangler en undskyldning for at gå ud og spise i dag, får du den her. I dag er nemlig international tapasdag. Vi ser på, hvilken tapa, der er mest populær, men hvad er din favorit?
'Día Mundial de la Tapa'. Tapas er ikonisk for det spanske køkken i hele verden, og den slags fortjener selvfølgelig sin egen verdensdag - selv pandekagen har sin egen dag den 5. marts!
Så den 20. juni er dedikeret de elskede tapas.
I den anledning har forsikringssammenligningenssitet Acierto.com spurgt spanierne, hvilke tapas, de foretrækker.
Med eller uden løg?
Og resultatet er nok ikke voldsomt overraskende, da vi som en klar etter finder klassikeren tortilla. Men kartoffelomeletten findes dog i forskellige variationer, så hvilken er den bedste?
Løg er noget, der deler vandene, og heldigvis har undersøgelsen et svar. Helt præcist mener 60 procent af respondenterne, at en tortilla ikke er rigtig uden løg, sammenlignet med 20, der rynker på næsen ad løg, og de resterende 20 procent er ligeglade.
Resten af favoritterne
Efter tortillas kommer kartoffelbådene ‘patatas bravas’ ind som nummer to, serrano-skinke nummer tre, ‘croquetas’ er nummer fire og ‘ ensaladilla rusa’ nummer fem.
For den garvede tapas-connoisseur er det klart, at russisk salat i Spanien intet har at gøre med den farverige af slagsen i Danmark. Der er til gengæld tale om en kartoffel-tunsalat med mayonaisebund.
Salut!
Når der skåles, gør de 70 procent det med en caña, mens 26 procent dropper øl og i stedet tager et glas vin.
Tapas er i budgettet
Og hvad bruger spanierne så på at ‘tapear’, som man siger? Spanierne er rigtigt gode til at gå ud og spise!
I gennemsnit bruger hver enkelt omkring 1.900 euro om året på at gå ud og spise og drikke!
Tapa, som det hedder i ental, betyder egentlig låg, og der er forskellige meninger om historien bag. Læs mere her
Årets lykkeligste dag
Eftersom SÅ mange forskellige ting og sager efterhånden har sin egen dag, kommer nogle til at deles om datoen.
Det er også tilfældet i dag, men det gør faktisk ikke så meget. I dag er nemlig også international Yellow Day bedste kendt som årets lykkeligste dag, så det passer jo fint med at spise en masse lækkert tapas.
Nu har spanierne talt, men hvilken tapa får dine tænder til at løbe i vand?
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.