Har du planer for din fremtid?

Det var tidligt onsdag morgen, da jeg gik ned ad Avenida de Mijas i Fuengirola. Skulle endnu engang ned i Banco Santander, der smeltede sammen med Banco Popular i sommer.

Jeg skulle ordne en detalje, som ikke kunne klares på telefon. Ganske enkelt fordi, banken hverken svarer på telefon eller emails. En elendig bank, hvor medarbejderne endnu ikke er blevet trænet i, at de faktisk også er til for kunderne. Eller også er der bare for få af dem.

Indrømmet, så var jeg lidt irriteret over, at jeg endnu engang skulle spilde over en time på at indrette mig efter bankens opfattelse af kundeservice.

På min vej kom jeg forbi en anden bank, Sabadell. Tanken om, at den måske skulle være min nye bank efter 30 år med Banco Popular, forsvandt dog hurtigt.

På fortovet lå en midaldrende kvinde og sov  hyllet ind i et tæppe. I første omgang gik jeg forbi, og så bankens reklameskilt i vinduet.

Har du planer for din fremtid?

Så besluttede jeg at gå skridtene tilbage og tage et billede. Fra min position kunne man alligevel ikke se kvindens ansigt.

Jeg gik ud fra, at hun ikke havde lagt sig til at sove dér for at være først, når banken åbnede for at snakke om hendes fremtidsplaner eller for at nyde lyset fra gadens julebelysning. Så min irritation forsvandt hurtigt med hendes langt større problem.

Det er ikke første gang, jeg har set en hjemløs i Fuengirolas gader. Min næste tanke var at finde ud af, hvor mange hjemløse, der egentlig ligger under månen i Spanien.

Men lad mig lige at gøre bankbesøget færdigt. For at undgå længere ventetid i banken var jeg der 10 minutter før åbningstiden klokken 8:30.

Ved et tidligt besøg i banken er det altid spændende at se, hvornår den åbner. Sjældent sker det til tiden, men det giver så anledning til at snakke med de andre ventende om, hvor dårlig banken egentlig er blevet - endda uden selv at starte utilfredsheden. Her falder snakken også på den kendsgerning, at dens hæveautomater ofte kun virker hver anden dag.

Manden bag skranken var endnu ikke færdig med at forberede tingene til mig, men så fik jeg da oplevet, hvor nervøs og stresset en medarbejder kan være.

Jeg spurgte først om, hvorfor banken ikke åbnede døren til tiden, og svaret var, at de ikke var klar.

Tænkte på det oprør, der ville finde sted, hvis forældrene stod foran skolen for at aflevere børnene for bagefter at skynde sig på arbejde, og dørene først åbnede 15 minutter for sent, fordi lærerne ikke var klar.

Jeg fik også medlidenhed med manden i banken. Sjovt må det ikke være ikke at kunne nå sine ting, ikke at kunne betjene kunderne ordentligt og samtidig være under pres for at opfylde bankens mål for salg af finansielle produkter.

På min vej tilbage gik jeg igen forbi Sabadell. Kvinden lå der ikke mere, og faktisk så jeg ikke efter, om hun var inde i banken.

Tilbage på kontoret begynder jeg at undersøge sagerne. Der findes mellem 30.000 og 40.000 hjemløse i Spanien hedder det i tallene fra Cáritas, der er en nødhjælpsorganisation under den spanske katolske kirke.

Dertil skal lægges de mange tusinde, der er blevet sat ud på grund af manglende husleje, og som bor hos venner eller familie.

Selvfølgelig er skæbnen for mange af dem, der sover på gaden, selvforskyldt. Måske har de drukket hjernen ned i skoene eller smadret både krop og liv med narkotika. Måske noget helt andet, der ikke er selvforskyldt.

På én eller anden måde, er det lidt vanskeligt at leve med, at der ikke kommer nogen og samler dem op og i det mindste gør et forsøg på at få dem rettet op.

I øvrigt er Barcelona den by i Spanien, hvor der er flest socialt udstødte.

Hvis man skulle have lyst til at give et bidrag til at hjælpe disse mennesker, kan man let gøre det på Cáritas’ hjemmeside.

Det er let at foretage en donation (DONA). Siden er forprogrammeret til at give en éngangs-donation på 30 euro til den provins, man ønsker - og man betaler let med sit betalingskort.

Man kan alternativt også vælge for eksempel Røde Kors eller andre hjælpeorganisationer med samme formål.

Teamet bags Spanien i Dag ønsker dig en god weekend og 4. søndag i Advent.

Torben Wilkenschildt