Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Kæmpe blæksprutte

Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 30/08/2017 - 11:31

Vejr og natur

VIDEO: Strandgæster fik sig noget af en ekstra oplevelse i går, da en af havets giganter skyllede i land.

Flere meter lang blæksprutter forårsagede stort røre blandt turister på strand i Asturien.

De flokkedes for at komme tæt nok på til at røre ved den og få billeder. Sprutten var allerede død, så den led ikke unødvendigt på trods af “selfie-generationens” indtog.

Husk at like vores facebookside

Den gigantiske blæksprutte var hovedattraktionen tirsdag på Sablón-stranden i Llanes. 

Blæksprutten var død, da den dukkede op, flydende i havet klokken ti om morgenen.

Nogle strandgæster fik på eget initiativ hevet det store dyr op af vandet og ind på kysten. Imens ringede Røde Kors-personale til alarmcentralen, der sendte en undersøgelseskoordinator med særligt ansvar for beskyttelse af marinearter, Cepesma.

En kødrand af tilskuere

På få sekunder blev der dannet en kødrand omkring det store dyr. Alle ville røre ved det og tage billeder. 

- Jeg har aldrig set så stor en blæksprutte i så fin strand på en strand, siger Aurora Alonso fra Madrid, der er på ferie.

Det skriver El Comercio. 

Børn på stranden samarbejdede om at hælde vand på den gigantiske for at forsinke nedbrydningsprocessen. 

Generaldirektoratet for Fiskeri overtog siden ansvaret for dyret. De første skøn lyder på, at den målte over tre meter fra hoved til armspids. Det er dog en baby i kæmpeblæksprutte-regi...

18 meter lange "damer"

Øjnene på denne blæksprutte er naturens største og kan måle 25 centimeter i diameter (foto: twitter)

Kæmpeblæksprutten, Architeuthis dux, er en af de største arter af de tiarmede blæksprutter. Og hvis du synes, dens latinske navn er lidt træls og vanskeligt at huske, har du kun en dansker at takke for det. 

Det var nemlig den danske naturforsker Japetus Steenstrup, der i 1857 første gang beskrev kæmpeblæksprutten videnskabeligt og gav sprutten det latinske navn.

Kæmpeblæksprutten har otte almindelige arme og to længere fangarme, der alle har sugekopper. Hunnerne kan blive op til 18 meter og veje op til 900 kilo, mens hannerne “kun” bliver ni meter.

De har dyreverdenens største øjne, der kan blive op til 25 centimeter i diameter. Spruttens eneste naturlige fjende er kaskelothvalen.  

Fabel-dyr?

Længe blev dyret opfattet som et fabeldyr med drabelige historier om aggressive dyr, der overfaldt skibe og trak dem med ned på bunden.

Senere viste det sig dog, at der ikke er megen fabel over dyret, der rent faktisk eksisterer.

Dyrene lever på mellem 200 og 1.000 meters dybde, så derfor er det begrænset, hvad vi mennesker har set til dem. Kun relativt få gange er et eksemplar skyllet i vand, og så har den som regel allerede været død.

Filmet i live

I 2004 lykkedes det for første gang at filme en levende kæmpeblæksprutte i sine naturlige omgivelser. Det skete ved Bonin-øerne syd for Japan, og sprutten var mere end otte meter lang.

Man lokkede den med madding fra en line og den angreb gentagne gange i 900 meters dybde. Det blev filmet, og kæmpeblæksprutten formodes ud fra billederne til at være langt hurtigere end tidligere formodet.

Den fik revet et 5,5 meter langt fangarmstykke af i forsøget på at få maddingen fri, og efter at fangarmstykket var halet om bord, forsøgte den fortsat at suge sig fast til besætningens fingre og selve bådsdækket, selvom den ikke sad på blæksprutten mere. Lidt ligesom en kylling uden hoved...

Det hører stadig til sjældenhederne at få filmet et eksemplar i live, men det er ikke længere uhørt.

I 2015 svømmede en kæmpeblæksprutte ind i en havn i Japan. Den målte 3,7 meter, og det lykkedes at filme den:

Kæmpeblæksprutten er purpurrød.

Farlige for mennesker

Så den slags havdyr er altså ikke noget, man på den måde bare skal kaste sig over.

Gigantiske blæksprutter har enorme kræfter og kan uden de store problemer hive et menneske under vand. Og modsat blæksprutten har vi mennesker lidt udfordringer i at holde vejret i længere tid.

Herunder kan du se en flok surfere, der møder en stor blæksprutte. Her er der ikke engang tale om en af de helt store sprutter, og alligevel er det tæt på at gå galt:

Hjælp os med din tilkendegivelse om, hvorvidt Barcelona-terroren har påvirket din indstilling til rejser i og til Spanien. Klik venligst i dette link for at svare på et enkelt spørgsmål.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.