Konservative står til sejr
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 04/12/2015 - 01:00
Samfund og Politik
POLITIK: Spaniens premierminister hedder også Mariano Rajoy efter parlamentsvalget den 20. december. I hvert fald ifølge den seneste meningsmåling på.
En rundspørge foretaget af det statslige analyseinstitut Center for Sociologisk Forskning, CIS, viser, at regeringspartiet Partido Popular (PP) vil vinde valget med 28,6 procent af stemmerne.
Husk at like vores facebook-side
Det giver mellem 120 og 128 mandater i Kongressen.
Får ikke absolut flertal
Men PP har brug for en samarbejdsaftale med et andet parti, hvis det skal fortsætte ved magten.
På andenpladsen kommer socialdemokratiske PSOE med 20,8 procent, hvilket giver mellem 77 og 89 mandater.
På tredjepladsen kommer det nye centrumhøjreparti Ciudadanos, som ventes at få 19 procent og 63 til 66 mandater, mens det venstreorienterede parti Podemos står til at komme ind som landets fjerede største parti med 10,8 procent og 23 til 25 mandater.
Ved det seneste valg i 2011 vandt PP 186 pladser og fortrængte dermed PSOE fra magten, da socialdemokraterne kun formåede at skrabe 110 mandater sammen.
Ifølge den seneste CIS meningsmåling vil både PP og PSOE være langt fra at opnå samme høje vælgertilslutning ved valget om godt to uger.
Nyt politisk scenarie
Undersøgelsen bygger på flere end 17.000 interview og bekræfter tendensen til, at det to parti-system, der har præget det spanske parlament siden de første demokratiske valg for over 30 år siden, nu er ved at være slut.
CIS's meningsmåling forudser, at tre årtiers absolut flertal til et af de to store partier kommer på en hård prøve ved parlamentsvalget her den 20. december.
Herefter vil Kongressen formentlig blive delt i fire store blokke.
Scenariet med flere små partier er allerede set på regionalt og lokalt plan.
Ved kommunevalgene i maj skete der et skift til venstre i landets to storkommuner, Madrid og Barcelona.
Men når det gælder sammensætningen af landets kommende regering, ser Spanien ud til at holde sin centrum-højre kurs.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.