Kritisk tilstand efter knivstik
Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 11/04/2018 - 00:48

Krimi og katastrofe
KRIMI: Klager over støj endte med livstruende tilstand. Fem unge nordmænd blev anholdt for at stå bag i Fuengirola.
Natten til lørdag udviklede en larmende fest hos nogle unge nordmænd sig voldsomt, som vi skrev i går.
Nye oplysninger viser, at det udviklede sig decideret livsfarligt.
På stedet anholdt politiet fem nordmænd, der alle er i 20-års-alderen på mistanke for at stå bag et voldsomt knivangreb.
De risikerer blandt andet drabsanklager, der har en strafferamme på mellem 10 og 15 år i Spanien.
Klager over støj
Omkring klokken fire bankede en 42-årig mand og hans svoger på lejligheden i Calle Las Yucas, hvor nordmændene angiveligt festede.
Der var ifølge Sur.es tale om underboen, der havde fået nok af larmen.
Men det skulle de aldrig have gjort. I hvert blev anmodningen ikke taget vel imod, og der udviklede sig en voldsom konflikt. Det havde nær kostet den 42-årige livet, mens svogeren slap mildere.
Alarmcentralen modtog flere opkald fra bekymrede naboer, der hørte råg og skrig, og en patrulje blev sendt til stedet.
Indlagt i kritisk tilstand
Den 42-årige var blevet stukket med en kniv direkte i lungen, så han blev straks hastet til Hospital Costa del Sol.
Han blev indlagt i kritisk tilstand, efter kniven punkterede hans højre lunge, skriver Sur.es
Hans svoger tog ved egen hjælp til skadestuen i Las Lagunas, hvor at få behandling for mere overfladiske skrammer.
Da politiet havde fået styr på de to ofre, fik de talt med to vidner, der fortalte, at de havde set et slagsmål, og at nogle unge var stukket af fra stedet efter at have stukket offeret.
Første anholdelser
Vidnerne pegede politiet den rigtige retning, og efter bare nogle meter fandt de den første, der gemte sig bag nogle buske. Kort efter fandt de to andre i nærheden.
Alle tre blev anholdt på stedet og er mellem 20 og 24 år gamle. En af dem havde skjult en kniv mellem undertøjet og bukserne.
Ifølge vidneudsagn havde de tre anholdte angrebet sammen med en ung blond pige og en anden fyr, der også begge er norske. Ifølge vidner havde de ganske enkelt angrebet de to beboere, fordi de havde brokket sig over larmen.
Ifølge den foreløbige efterforskning befandt de fem anholdte sig alle i lejligheden, hvorfra larmen kom.
De han nu se frem til anklager for drabsforsøg, forstyrrelse af den offentlige orden samt grov legensbeskadelse.
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.