Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Málaga reddet på formandens runde dag

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 22/07/2020 - 07:00

Sport & hobby

SPORT: Málaga CFs eksistens er reddet. De truende nedrykningsskyer i 2. division drev over, da formanden for klubbens store danske fanklub, La Peña de Dinamarca, rundede de 75 år.

Málaga Club De Futbols eksistens blev reddet samme dag, som et hold af medlemmer fejrede Morten Møller på en restaurant i Fuengirola.. 

En flot fødselsdagskage manglede ikke

Morten var én af stifterne af klubben for lidt mere end 10 år siden og om nogen, har han brandet klubben ganske uimodståeligt.

Trøjen med Mortens navn og spillerautografer var en gave fra Malaga CF

"Tillykke Gamle Dreng"

Hård sæson

I stort set hver eneste dyst i de 42 spillerunder i 2. division har de hårdt fightende Málaga-spillere mærket trængslen i den kompakte division. Mest imponerende er, at holdet med den marokkanske målmand, 31-årige Munir, har lukket færrest mål ind i divisionen.

De sidste 11 spillerunder blev på grund af corona-krisen spillet for lukkede døre og nu forventes det, at næste sæson med start den 12./13. september bliver med tilskuere på lægterne.

Med sejren over Alcorcon konsoliderede Málaga CF sin forbliven i 2. division

En lys fremtid

Sommeren skal blandt andet byde på præsident og klubejer, sheik Al-Thanis, endelige afgang med rettens hjælp, en ny investor som køber af klubben og hermed en ny præsident.

- En befrielse, når disse ting er på plads. Som den 6. største by i Spanien skal Málaga selvfølgelig på ny repræsenteres i den bedste fodboldrække i landet, La Liga. Jo før den økonomiske situation i klubben afklares desto bedre, så fasen med indkøb af nye spillere kan starte, siger Morten.

I corona-tiden var holdet hårdt ramt af skader. Kampe med helt op til seks spillere udenfor gav unge talenter, som Málaga CF har rigtig mange af, muligheden for vise deres værd på divisionsplan, og det gik rigtig godt for flere af dem. To trænere har spillerne måtte adlyde. Først Victor, som Al Thani fyrede i februar for at lade ham afløse af Pellicer fra egne rækker.

Nu går holdet på tre ugers tiltrængt ferie. Seks spillere forlader planmæssigt klubben og nogle sælges.

-Spændende, hvem der kommer til, siger Morten, der endda har kunnet glæde sig over medlemsfremgang i de måneder, hvor samfundet har været lammet af corona-virussen.

Men hør lige her, Morten

Vi på Spanien i Dags redaktion synes, at der så afgjort mangler et nummer på din nye trøjes ryg. Vi mener, der burde have stået ‘1’. Vi tillader os at udnytte tomrummet til et vigtigt budskab fra os.

Amigos para siempre

Tillykke Morten med de 75 og tak for vores mangeårige samarbejde, der altid har været en stor glæde for os.

Vi glæder os til at følge både dig og Málaga CF op i La Liga igen.

 
 

Kommentarer

Fin fortjent hyldest til en solid nordjyde .
Hej, Morten! - Et stort TIL LYKKE med de 75 år skal også lyde fra dine 2 venner !!! - Tænke sig - det er 21 år siden vi traf
dig og din søde kone i Casa 20, Hoyo 16. -Du har virkelig gjort en stor indsats igennem de mange år - efter, at du startede fanklubben LA Pena de Dinamarca for 11 år siden - både socialt og ikke mindst til støtte for de ofte nødlidende fodboldhold i Malaga ! - Stort til lykke også, at du var med til redde Malaga C.F. på målstregen. Du har virkelig været sej, optimistisk, underholdende og dygtig til at få det hele til at fungere (på trods af sheiken al Thani). En skam, at vi på grund af coronaen ikke har været i stand til at være med til at fejre dig. -Vi husker tydeligt din 60 års fødselsdag.
Held og lykke fremover ønskes af
Bodil og Erik Frost-Jensen
Stævnen 31, 1.TH, 7100 Vejle.

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.