Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Makabert mysterie

Skrevet af Simon Koefoed Toft, ons, 12/07/2017 - 01:00

Krimi og katastrofe

KRIMI & MYSTERIE: Brændende mand blev opdaget af forbipasserende bilist. Politiet aner ikke, hvad der er fundet sted.

Billedet ovenfor er fra den amerikanske festival "Burning Man", og har altså ikke direkte forbindelse til artiklens indhold.

Normalt er Málaga-provinsen et yderst behageligt sted at opholde sig. God mad, genialt vejr og et væld af kultur og historie gør området til en favorit for både spaniere og turister.

Men natten til i går var provinsen anderledes mareridtsagtig. I hvert fald på MA-8301-vejen fra Estepona til Jubrique, hvor en tilfældig bilist var vidne til en scene, der er som taget ud af en skrækfilm.

Rædselsvækkende

Omkring midnat kørte det uheldige vidne nordpå fra kysten, men stoppede, da der var flammer i vejkanten.

Bilisten undersøgte, hvad det var, der brændte, og fandt til sin store skræk ud af, at det var et menneske, der var ild i.

Og for at gøre sagen endnu mere rædselsvækkende, kan det ikke afvises, at den brændende mand stadig var i live på det tidspunkt. Det skriver Euroweeklynews.com

Kan ikke identificeres

Da redningsmandskab ankom til stedet, havde ilden spredt sig til den omkringliggende vegetation, og den brændende mand var definitivt afgået ved døden.

Selvom branden hurtigt blev slukket, har flammerne haft så voldsomt fat i den afdøde, at det ikke har været muligt at identificere ham.

Politiet har nu indledt en efterforskning, der skal afgøre, hvilket hændelsesforløb der førte til den ukendte mands makabre død. En obduktion var planlagt til at finde sted i går, men resultaterne er endnu ikke blevet offentliggjort.

Ifølge Euroweeklynews behandler politiet sagen som værende “mistænkelig”.

Det skal vi love for.

Kommentarer

Når man ser billedt, så går der små mennesker rundt bag en kæmpe brændende figur der holdes op med 3 kabler??? Er billedet bare en tilfældig hentet illustration? Det fremgår jo ikke.

Hej Erik.

Tak for din kommentar!

Artiklens billede er fra den amerikanske kulturfestival Burning Man, der hvert år afsluttes med afbrændingen af en gigantisk træmand.

Det skulle selvfølgelig have været angivet, og fejlen er rettet øverst i artiklen nu.

Med venlig hilsen

Simon Koefoed Toft,

Spanien i Dag

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.