Med drømme i bagagen

De var de rene børn, da de kom til Spanien som med livet som indsats i joller eller som blinde passagerer under lastvogne.

De forlod et liv uden håb og efterlod deres familie. Deres eneste bagage er drømmen om et bedre liv i Europa og ungdommens længsler. 

Men når de først er her, rammer virkeligheden. Og den er ikke så lyserød.

De kaldes MENAS - uledsagede mindreårige - og grundet deres unge alder, som fastslås ved en knogleprøve, kommer de i Junta de Andalucías varetægt.

Mindreårige på egen hånd

Når de ankommer, samles de i et center, hvor de lærer spansk og får en eksamen. De bliver beskyttet af administrationen, men når de fylder 18, er de alene og må blive voksne i rekordfart. 

Deres eneste mulighed er at finde et job, og det er ikke let, da størsteparten kun har opholds- og ikke arbejdstilladelse.

Derfor bliver det at finde et job det vigtigste i deres liv. 

Málaga Acoge har i tre år lavet kurser i køkkenhjælp og tjenerfaget for unge, der er i fare for at blive lukket ude af samfundet.

Det foregår gennem Incorpora Joven de La Caixa, som mange tidligere MENA’er benytter sig af. 

I øjeblikket er der ni drenge, der gennemgår kurset, der omfatter hundrede timers praktik og hundrede timers teori i nogle af de 13 firmaer, der deltager i initiativet. 

To af drengene fortæller deres historie til SUR.

Jeg føler mig nyttig

Den 20-årige marrokaner Yassine Hanoude er i tjenerlære. Han har arbejdet i Lizarrán i Centro Comercial Vialia i nogle uger.

- Jeg er meget glad, for jeg føler mig nyttig, siger den unge mand, der kom til Spanien som 16-årig.

Han fortæller, at i Fez var der ingen muligheder. Hvis han var blevet der, ville han altid være fattig.

Med livet som indsats

- Jeg har satset mit liv to gange. Én gang, da jeg sprang køen over ved grænsen i Melilla og én gang, da jeg gemte mig ombord på færgen, hvor jeg kom til Málaga som blind passager, siger han.

Bådbesætningen fandt ham og to andre unge og overgav dem til politiet. Da det var slået fast, at han var mindreårig, sendte de ham til La Ciudad de los Niños, hvor han har været i halvandet år. 

Der lærte han spansk fra bunden, og da han fyldte 18, stod han på gaden.

- Jeg gik direkte til herberget San Juan de Díos og udfyldte papirerne, så jeg kunne blive frisør, men det gik ikke rigtigt. Så gik jeg på kurset i Málaga Acoge, og det er det bedste, jeg nogensinde har gjort. Når man er tjener, taler man med folk. De sætter pris på én, og det er meget underholdende.

Han håber at få en fast kontrakt.

En rædselsrejse

Mange af disse unge får et job de steder, hvor de har fået legater. Mest unge, der har en god holdning og evner for faget. For at få arbejdstilladelse skal de have en kontrakt på et år til mindsteløn.

Den 26-årige ghaneser Ibrahim Ali kom til Tenerife i en jolle og er et eksempel på, at hvis man er vedholdende, kan man overvinde mange problemer. 

Han forlod sin gedeflok derhjemme i jagten på et bedre liv, og han er nu ansvarlig for pizzariaet Ciao i centrum af Málaga.

Oprindeligt var det ikke ham, der skulle af sted. De penge, familien havde skrabet sammen til en plads i en jolle, var beregnet til hans bror. Men broderen forelskede sig, og så tog Ibrahim af sted i stedet for.

Han krydsede det halve Afrika i bus. En rejse på en måned, som var fuld af problemer. Fra turen over havet i jollen, som han delte med 70 mennesker, husker han kun angst og tavshed. 

Han frygtede for sit liv i samtlige de fire dage jollen drev af sted, indtil de blev reddet af Salvamento Marítimo.

Sparede hver centimos

Han tilbragte et år i centret for mindreårige, hvor han fik 30 euro om måneden. Han havde sparet alle pengene op, og med dem kunne han købe en flybillet til Málaga, hvor han havde en fjern slægtning. 

Der fik han en kontrakt, hvor han arbejdede gratis som havemand og selv betalte Seguridad Social. Der var han to år. Det var den eneste måde, han kunne få den eftertragtede arbejdstilladelse.

De foreninger, som arbejder inden for Puerta Única, passer på omkring 300 drenge. Især hjælpen fra NGO’erne skiller sig ud. De har “fået dem på rette vej”. 

En af dem er altså blevet forpagter af det pizzeria, hvor han begyndte.

- Nu er jeg uafhængig, jeg er på vej til at nå min europæiske drøm, og jeg kan sende penge hjem og hjælpe familien, siger han.

Alternativet er nedslående

Ifølge data fra Puerta Única står der for tiden 300 familieløse unge på gaden i Málaga. De får hjælp af institutioner som La Asociación Marroquí, Málaga Acoge, Arrabal eller Rais Fundación. De har specialprogrammer til de unge og hjælper dem med uddannelse, et sted at bo og hjælp på vejen frem.

Ruth Sarabia, der er direktør for Derechos Sociales del Ayuntamiento de Málaga, siger:

- Hvis ikke vi giver dem værktøjer til at få et job, de kan være stolte af, er deres eneste udvej kriminalitet og prostitution. Ikke nogen god løsning på udvandrerdrømmen.