I hjertet af det ukendte Mijas

Vi kender næsten alle til Mijas – Den Hvide By – der med sine æsel-taxaer, smukke udsigt og charmerende gade i årtier har været et af de helt store trækplastre på Costa del Sol.

Knapt så mange kender til La Sierra de Mijas, selv om det jo er bjerget, der har lagt navn til den lille, charmerende landsby. Det laver Pia Bruun nu om på, når hun arrangerer ture i området.

Mange har nydt den betagende udsigt fra Mijas Pueblo og trasket rundt i de smalle gader med de charmerende hvidkalkede huse.

En fantastisk udsigt over Mijas Pueblo

Men der er ikke mange, der kender ret meget til bjerget bag byen - selv om det præcis er det, der er baggrunden for byens mere end to tusind år gamle historie. Det er der nu mulighed for at gøre noget ved.

Spanien i Dags Pia Bruun er nemlig i gang med at uddanne sig til officiel vandreguide, så derfor arrangerer hun nu ture for turister og fastboende rundt på bjerget. 

Stor interesse i at høre mere om det ukendte Mijas

Til Sierra de Mijas er knyttet en yderst særpræget historie, skabt af generationer af familiers kamp for det daglige brød og århundreders rovdrift på naturens ressourcer. Men området er også hjem for helt særlige planter og dyrearter, som vi ikke finder andre steder.

Langs bjergets skrænter finder vi ældgamle miner, rester af kalkstensovne, grotter og vandingskanaler, som stammer tilbage fra, da maurernes styrede sagerne i 'Al Andalusí'.

En af de ukendte miner i bjerget

Turene med Pia Bruun starter fra turistkontoret i Mijas Pueblo, som ligger lige ved Rådhuset og foregår hver tirsdag fra klokken 10 til 14. Det koster 15 euro, men så har du altså også dansktalende guide, forsikring samt en drink og tapas efter turen.

Og der har allerede været en gruppe af sted på tur. Nytårsturen blev en stor succes, hvor hele 32 havde meldt sig til. Der var en del turister og besøgende, mens resten var danskere, som har boet på Costa del Sol i årtier, men aldrig været i området.

Flot udsigt over hele kysten - på en klar dag kan man se Gibraltar og Marokko

Jette og Claus kom langvejs fra - helt fra Almuñécar - for at være med.

Selve vandreturen var kun på et par kilometer og let for de fleste. Ved udsigtspuktet Puerto Blanquillo blev der skålet i champagne, og bagefter var der en forsfriskning og paella på Peña Caballista la retama.

La Retama - ukendt for de fleste

Tilmelding nødvendig til Pia Bruun på telefon +34 686 454 717 eller på e-mail: international@guiasdelsur.es. På hjemmesiden kan du også få oplysninger om andre spændende aktiviteter.

Vandreturene er velegnet for både begyndere og erfarne vandrere. Husk behageligt tøj, skridsikkert fodtøj, vand og en madpakke!

Udpluk af deltagerne ved Nytårsturen den 2. januar

Mijas betyder miner

Navnet Mijas henviser formentlig til mineralerne i bjerget. Ifølge historikere stammer det fra det arabiske ord mixas, der betyder miner. Romerne kaldte Mijas for Tamisa.

Cantera de las Arenales - den store grusgrav, der ses langvejsfra

La Sierra de Mijas er nævnt tilbage i tiden før romerne, og bjerget har været genstand for rovdrift på naturlige ressourcer som sølv, zink, bly, jern, marmor, sand og sten. Og i de seneste årtier endda også vand, da der bliver tappet vand på flaske fra bjergets vandførende lag.

Bjerget er hjem for flere udryddelsestruede dyre- og plantearter, og der findes også stadig nogle eksemplarer af den spanske bjergged; cabra montés. 

Hovedparten er bjerget er i dag blevet genbeplantet med fyrretræer, som skal forhindre erosion og oversvømmelser i tilfælde af styrtregn.

Cabra montés er en helt speciel spansk bjergged

Størstedelen af Sierra de Mijas ligger i over 600 meters højde. Det støder op til Mijas, Alhaurín el Grande, Alhaurín de la Torre, Benalmádena og Torremolinos. I øst slutter bjerget ved Málaga-forstaden Churriana og i vest ved El Puerto de los Pescadores – Fiskernes bjergpas.

Passet har fået sit specielle navn fra de fiskere, der for flere årtier siden tidligt om morgenen bragte friskfangede fisk fra kysten op til indbyggerne ved foden af bjerget – en ret pæn gåtur på godt ti kilometer hver vej.

Imponerende bjergkæde

La Sierra de Mijas er en del af bjergkæden La Cordillera Bético, der strækker sig mod øst helt ud til Murcia, hvorfra den fortsætter under Middelhavet til Balearerne. Mod vest fortsætter bjergkæden via Gibraltarstrædet til Nordafrika.

Kort over bjergområdet langs den sydspanske kyst

Flere eksperter mener, at bjergene langs Costa del Sol for 350 millioner år siden hørte til den afrikanske kontinental-plade.

Under Jura -perioden, som startede for små 200 år siden, blev området under en langsommelig proces stødt fra Afrika og i stedet forbundet til det europæiske kontinent.

Starten på Jura defineres som de første forekomster af ammonitten Psiloceras Planorbis, hvorfra der er fundet meget velbevarede forsteninger flere steder i Málaga-provinsen.

Ammonites-fossil fra Málaga-provinsen

Mijas-bjerget består overvejende af marmor. Under det tynde lag jord ses kalksten og ren marmor, der er dannet ved omkrystallisation af sedimentære kalkbjergarter gennem millioner af år.

Rovdrift på mineraler

Sierra de Mijas har i flere tusind år været genstand for udvinding af diverse mineraler.

Fønikerne var de første, der systematisk gik i gang med at udvinde mineraler som bly og zink. Romerne huggede marmor ud af bjerget, som blev brugt andre steder i landet.

Men den helt store rovdrift startede i det 20. århundrede, da man gik i gang med at udvinde tonsvis af jern og ikke mindst i det 21. århundrede, da der blev lavet enorme grusgrave, som har resulteret i nogle enorme indhug i bjergets sider.

Kæmpekrater fra grusgraven i Alhaurín de la Torre

Hovedparten af grusgravene er blevet anvendt til årtiers byggeboom på Costa del Sol.

Bedste marmor i Mijas

Den hvide marmor i Mijas var blandt den bedste, der fandtes. Udgravningerne startede omkring 300 år f.Kr, da romernes havde indtaget den iberiske halvø.

Under Kejser Augustus blev der eksporteret marmor fra Mijas til mange dele af verden.

Marmoren blev transporteret på tømmerflåder ned ad floderne til udløbet i havet, hvorfra det blev fragtet videre med skibe. Havnen menes at have ligget et sted i Los Boliches.

Resterne fra de første romerske udgravninger i Mijas

En del af marmoren blev sendt ned ad floden Río Fuengirola på tømmerflåder til det sted, hvor floden løber sammen med Río Ojén; ikke langt fra den nye bro ved Entrerrios.

Her er der fundet et anker af bly på 14 meters dybde. Herfra og til udmundingen var floden flere meter dyb, og marmoren blev sendt videre med båd.

Udvindingen stod på i over tusind år. Der er fundet rester af marmor fra Mijas ved de romerske udgravninger i Los Boliches, men også i Sevilla, Cádiz og Málaga blev der brugt Mijas-marmor til nye katedraler og kirker efter katolicismens indtog i Sydspanien.

Der er fundet mange "hilsner" fra romerne i ormådet

I det 20. århundrede blev der taget nye metoder i brug til udvinding af marmor som sprængstoffer og skæremaskiner. Det, der er tilbage af stenbruddet i La Cantera del Barrio, stammer fra nyere tid.

Jern

Der blev der også gravet efter mineraler - især jern. Mijas-bjerget er fortsat gennemhullet med miner og skakter fra det 19. og 20. århundrede den dag i dag.

Resterne fra minearbejdet fra forrige århundreder 

Med oprettelse af de første store højovne i Málaga og Marbella blev der grundlagt en storstilet eksport af jern til hele verden. Princippet med en højovn er at ved meget høje temperaturer sker der en reduktionsproces af råjern, som frigør den kemisk bundne ilt fra jernmalmen.

I løbet af 1800-tallet blev der eksporteret op til 2.000 ton jern om året til Europa og USA, og det blev samtidig startskuddet til opførelse af de første industrikvarterer i Málaga.

En af de helt store jernminer i Sierra de Mijas

Den største jernmine i Mijas var Pechón-minen, der ligger lidt oven over Urbanización Buena Vista i den østlige del af Mijas. Her blev der udvundet 'oligisto', som er okker med en jernprocent på over 70 procent. Jernmineralerne udgør typisk kun 10 til 20 af okker, så man forstår godt, at der var rift om okkeren fra Mijas.

Inde i Trinidad-minen fandt Pia et stykke af de meget jernholdige okker

Malmen blev transporteret i små vogne ned til vejen mellem Mijas og Benalmádena, hvorfra den blev sendt videre til udvinding og afskibning i Málaga.

I begyndelsen af 1900-tallet blev der udvundet 5.000 ton mineraler om året.

Indgangsparti ved Mina de la Trinidad

Minerne er i dag i en sørgelig stand, men mange af dem kan faktisk besøges. Under borgerkrigen og det efterfølgende diktatur brugte folk dem som tilflugtssteder.

Vil du rundt på Mijas-bjerget, findes der masser af afmærkede stier. Hovedparten af dem udgør fra Mijas Pueblo, men der er også vandrestier andre steder på bjerget.

Skiltepæl i Benalmádena: herfra kan du gå til Torremolinos, Alhaurín og Mijas

Du kan få mere information på turistkontoret i omegnskommunerne ved bjerget. Men ellers skal du som nævnt være velkommen til at kontakte Pia Bruun.

Og vintervejret er jo formidabelt, så der er ingen undskyldning: Af sted og go' tur!

Tilgængelig for gangbesværede