Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Også dit ansvar

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 30/06/2017 - 09:50

Krimi og katastrofe

KATASTROFE: Menneskelig uforsigtighed er årsag til 95 procent af brandene. Selv når myndighederne har aktiveret højeste alarmberedskab, går det galt.

Så er den gal igen. Lørdag brød en brand ud i Doñana-området. Den er nu under kontrol, men ingen er i tvivl om, at den startede ved en menneskelig fejl.

I denne uge var den gal i Valencia

Hvem er dog de mennesker der starter en skovbrand? For vi ved fra undersøgelser, at 95 procent af infernoerne er startet af mennesker. Det skriver lasprovincias.es

Vær på vagt

Læs her, og gør dit bedste for at undgå, at en af de skyldige bliver dig. Risikoen er stor efter disse dage med hedebølge.

Du ved selvfølgelig, at du ikke skal tænde bål i skoven eller smide et skod. Der skal kun en gnist til, at folk omkommer eller bliver hjemløse. Men der er andre, mindre åbenbare ting at tage hensyn til, hvis man bevæger sig i skovområder, der efter hedebølgen er de rene brandfælder.

‘Conselleria de Agricultura, Medio Ambiente, Cambio Climático y Desarrollo Rural’ har startet en kampagne #stopalfoc, hvor de understreger, at ALLE kan være med til at forhindre katastrofale brande. 

Overhovedet ingen åben ild

Er der erklæret “alerta 3” - højeste brandfare- må der overhovedet ikke forekomme ild i bjergene. 

Det gælder også de barbecue-anlæg, som myndighederne har indrettet

Men selv alerta 3 før skal man undlade at smide noget, der kan antænde den tørre undergrund. For eksempel affald, der måske kan indeholde glas. Kan du huske barndommens brændeglas? Det kan starte en brand.

Og der er mere at huske på. Noget så uskyldigt som parkering skal tænkes igennem. Er der tørre planter under bilen? Et varmt udstødningsrør kan sætte fut i dem. Find et ryddet sted at parkere.

Og hvis du skulle være den lykkelige ejer af en hytte eller gård i nærheden af et skovareal, skal du holde tagene fri for grene og affald - der kan komme gnister fra skorstenen - og du skal ikke tømme resterne fra komfuret eller stegepander ud i beplantningen. 

Motorcykelfolket skal også være forsigtige, for det kan komme gnister ud af udstødningsrøret.

Alt i alt: tænk. Det er også dit ansvar, at vi undgår en tragedie.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.