Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Omfavner tyre

Skrevet af Pia Bruun, ons, 12/08/2015 - 12:39

Samfund og Politik

SAMFUND: Publikum jubler og klapper, og tyren står med blodet dryppende ned i sandet. Pludselig hopper to mænd ind i arenaen for at omfavne det dørende dyr. På de nøgne overkroppe står der: Stop tortur. Men matadoren havde en anden plan.

Tyrefægtning deler vandene, og nogle føler så stærkt for, at det skal stoppes, at de tager alternative midler i brug. Det skete søndag i arenaen i Marbella, Málaga.

Den 30-årige hollænder Peter Janssen har gjort dette flere gange, og det har gjort ham til en helt blandt de anti-tyrefægtningsaktivister, der jævnligt holder deres indtog på arenaerne i Spanien.

Masser af opmærksomhed

Matadoren er normalt efter tyren, men denne gang var det anderledes

Hans seneste indsats foregik i Marbella sammen med en ligesindet, og det vakte betydelig interesse i medierne.

Så er Peter blevet overmandet

Billederne fra aktionen er ret vilde. Peter og hans medsammensvorne hiver skjorterne af og hopper ind i arenaen. Den anden aktivist spanieren Pedro Torres.

I Marbella blev Peter hurtigt tilbageholdt, mens Pedro nåede helt hen til tyrefægteren, hvor han viftede med sit banner: Stop tyrefægtning.

Og så gik matadoren til angreb med kampsport-agtige spark og spring.

Pedro får så hatten passer af matadoren

- Det gik værst ud over Pedro. Det har aldrig tidligere været så voldeligt, siger hollænderen til Vice.com/es.

Ádios fra min arena, er det klare signal fra matadoren

Kasteskyts og skældsord

I løbet af de 13 aktioner, Peter har været med til, har han været udsat for lidt af hvert. Der er blevet kastet med lightere og coca-cola dåser mod ham.

- Jeg tror, fjendtligheden fra offentligheden og tyrefægterne er kulminationen på, at de netop har overværet et drab. Blodet banker stadig hurtigt i årene, og det er med til at øge aggressiviteten, siger han.

I minutterne inden kampen er der ingen, der tager notits af Peter og hans med-aktivist.

- Vi ligner turister og er bare to blandt mange, men efter aktionerne bliver der taget billeder, og så er det slut. De tjekker os, og kalder os for alt undtagen 'guapo' (flotte fyr, red.), siger Peter til Vice.com/es.

Ved at blive kendt

Hollænderen er allerede ved at blive et kendt ansigt, så han er ofte nervøs for at blive genkendt, inden han hopper ind i arenaen, tilstår han.

Én ting står helt klart: Spaniere synes ikke om, at udlændinge stikker en pind i hjulet på deres traditioner.

- Når jeg hopper ind i arenaen, er jeg ikke fokuseret på publikum, men jeg har hørt utallige gange folk råbe: "fucking hollænder, skrid tilbage til dit land". Flere gang er jeg blevet bedt om at vise mit pas, siger han.

Dyrt at være imod tyrefægtning

Peter betaler prisen. Han får en bøde på 200 til 300 euro og en nat i fængsel hver gang, men han synes selv, at det er det hele værd.

Flere aktioner bliver lagt på på de sociale medier som YouTube og facebook. Der er videoer af aktioner, som er blevet vist over 80.000 gange.

- Når du protesterer udenfor, griner folk. Men når du er inde i arenaen, er det helt anderledes. Her er du i centrum, og det går ikke stille for sig, siger Peter til Vice.com/es, efter at have tilbragt endnu en dag i detentionen. 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.