Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Opråb fra akutten

Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 04/02/2021 - 07:00

Coronavirus

CORONA: Vi har ikke brug for klapsalver. Vi har brug for, at folk tager ansvar, for vi er desperate og udmattede, lyder det fra de pressede intensivafdelinger.

- Flere og flere mennesker bliver indlagt inklusive hele familier. Vi er desperate.

Råbet om hjælp kommer fra sygeplejeren Juan Carlos Reyes, der er ved at knokle sig helt i knæ på intensivafdelingen på regionalhospitalet i Málaga. 

- Anerkendelse og bifald er ubrugelige, vi er udmattede, siger han til Sur.es

Den tredje bølge, der i værste fald kan sætte hele landet i skak, hvis ikke vi løfter i samlet flok, slider i dén grad på sundhedsarbejderne. 

- Vi oplever et stort pres på sundhedsvæsenet. Jeg vil indtrængende bede om, at folk tager både individuelt og kollektivt ansvar, for at vi kan overvinde den tredje smittebølge. 

Reyes minder om, at i tilfælde af mistanke om smitte på grund af nær kontakt til en smittet, er det nødvendigt at isolere sig selv for at undgå at sprede virussen. Det er nemlig især blandt de asymptomatiske, at smitten tager fart: 

- Incidensen er meget høj. Bifald og anerkendelse er ubrugelig, hvis vi derudover handler uansvarligt. Den bedste måde at hjælpe på er at følge de retningslinjer, der bliver udstukket af sundhedsmyndighederne.

Reyes insisterer på, at sundhedsfolkene giver alt, men føler en “hjælpeløshed og det er bittersødt ikke at være i stand til at stoppe smitten” efter så mange måneders arbejde: 

- Først vidste vi ikke, hvad vi var oppe imod. Ingen havde været igennem dette før. Nu er vi udmattede. På grund nær kontakt med de syge er sundhedsarbejdere den gruppe med flest smittede, og derfor er de med i den første fase af vaccinationskampagnen. Selvom de endelig kan se lys for enden af ​​denne lange tunnel, giver folks uansvarlige adfærd stadig sundhedsarbejderne grå hår i hovedet, siger Reyes som en klar opfordring til alle:

Hæng i og overhold restriktionerne - bare lidt endnu...

 

Og gør endnu mere ved at bære dig klogt ad

Skab dine egne Grønne Rum

 

Kommentarer

ok

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.