Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

På besøg hos de døde

Skrevet af Torben Wilkenschildt, søn, 22/01/2017 - 00:01

WEEKEND: Et besøg på en spansk kirkegård er et besøg i en helt anden verden, men det er også et kig tilbage i historien og et møde med flere kulturer. Det er mere spændende, end man skulle tro!

Synes du, kirkegårde er noget uhyggeligt noget? Noget, man knapt tør se på, fordi det minder om ens egen forgængelighed?

Okay - det er dér, vi alle ender, hvis familien ellers vil betale for et gravsted, men inden da kan de faktisk også være en udflugt værd.

Mange af kirkegårdene i Spanien har store kulturelle og arkitektoniske værdier. Avisen Diariosur har taget en udflugt til syv af de mest imponerende i Málaga.

Málaga har kirkegårde, som er helt enestående

For eksempel den i Sayalonga, som er næsten rund. St. George’s - den engelske kirkegård - som var den første protestantiske kirkegård i Spanien eller hvad med den i Casabermeja, der regnes for en af de smukkeste i landet.

De er så vigtige, at der bliver arrangeret rundture og andre aktiviteter året rundt.

Her kan man godt slentre rundt og fortabe sig i skønheden

Her kommer en guide til de mest specielle og enestestående.

1 Sayalonga - den runde

Det mest overraskende, er dens form

Kirkegården her er næsten rund - noget man stort set ikke finder på andre kirkegårde i landet. På trods af sit tilnavn ‘den runde’ har den faktisk en ottekantet basis.

Dens specielle form har affødt visse myter. 

For eksempel siger man, at den blev grundlagt på den måde, for at de døde aldrig skulle ”vende ryggen til hinanden”.

Den blev konstrueret i det 19. århundrede, og har hvælvede nicher oven på hinanden

I 2002 åbnede man ved siden af kirkegården et museum eller ‘forståelsescentrum’, hvor man fortæller om dens oprindelse.

Historierne vil også vide, at der er findes frimurertegn på området. Der tilbydes gratis, guidede ture.

2 San Miguel, den monumentale

Denne kirkegård ligger i hovedstaden af Málaga på en af højene i Capuchinerområdet. Det er et ægte begravelsesmuseum med flere end 250 pantheon’er, som er en slags små templer.

Den er opført i Nyklassisistisk stil, både i facaden, i anlægget og i og det centrale kapel

Oratoriet flankeres af de to mest imponerende pantheon’er på området, Larios’ernes og Heredia’ernes - to af byens mest berømte og velhavende familier.

Førstnævnte er i nygotik og byder på San Miguels højeste spir, mens ægteparret Heredia-Livermores har den italienske billedhugger Lorenzo Bartolinis signatur. Han var i øvrigt Napoleon Bonapartes hofskribent.

Ikke for ingenting er kirkegården i Málaga den mest monumentale

3 Benadalid, den med de fire tårne

Resterne af en romersk borg modtager de døde i denne kommune, der ligger i Ronda-området.

De lokale kalder den for 'De fire Tårne'

Det historiske område har været brugt som kirkegård siden 1821, da kommunen købte det. 

I Porten findes en plakette af Filip den 4. og et stort kors

Tidligere blev det brugt til flere ting: Som vagttårn, der kontrollerede de rejsende fra fra Sevilla til Algeciras i den romerske epoke, og i 1400-tallet var den residens for El Señorio del Conde de Feria, der var en af de mest kendte familier i det sydlige Extremadura.

 

Udover at være stjernemonument i den lille by, spiller kirkegården også en rolle i de lokale fester

Om sommeren er den midtpunkt i 'Moros y Cristianos-festerne' - et teater, som stammer tilbage fra 1700-tallet, som gengiver kampene mellem de katolske og mauriske styrker.

Navnene på de bedst kendte Málaga-familier og udlændinge står på mange af gravene

Her ligger blandt andet musikeren Eduardo Ocón, forfatteren Jane Bowles, digteren Salvador Rueda og maleren José Denis Belgrano.

Også nogle af Pablo Picassos familiemedlemmer og kejserinde Eugenia de Montijo ligger begravet her.

4 Álora, grave flyttet fra borgen

Den arabiske borg i denne kommune, som blev erklæret nationalt monument i 1931, var indtil for nogle år siden landsbyens kirkegård.

Inden for det gamle område befandt selve kirkegården sig.

De døde blev begravet på borgen

Den blev grundlagt i det 9. og 10 århundrede, og dens rødder går tilbage til den fønikiske og romerske periode.

Der er i dag to tårne og en hesteskobue i væggen tilbage

På det muromkransede område skiller Torre de la Vela, Torre de la Vigilancia og en spids, hesteskoformet bue sig ud. Buen er enestående i den vestlige verden.

Blandt dens hvide grave rager et smukt, kubisk pantheon op

Det har afvalmet tag beklædt med grønne fliser. Den sidste begravelse her foregik i år 2000. Selvom den ikke længere har funktion af kirkegård, foregår der fortsat aktiviteter den 1. november, som har med de døde at gøre. For eksempel “Rædslernes Tårn”.

5 Casares, hvid som landsbyen

Casares' kirkegård befinder sig inde på slottes gamle område, afgrænset af den fæstning, der blev bygget i mozarabisk tid.

Kirkegården ligger inde på slottets område

Det usædvanlige ved denne kirkegård er, at dens nicher har samme farve, som er fremherskende i landsbyen: Hvid.

Man kalker gravene, så de ikke skal skille sig ud fra landsbyens farve

Dens struktur er også speciel, for for at tilpasse sig til terrænet er nicherne runde. Det er et særkende, som man lægger meget mærke til, hvis man ser dem fra bjergene i Sierra de la Utrera.

Den hvide by Casares ligger smukt i bjergene

For tiden er slotsområdet en af de største turistattraktioner i Casares, og ved siden af kirkegården har man bygget landhuse, boliger og forretninger.

6 Casabermeja, de døde begraves stående

Denne kirkegård er en af de mest kendte  - ikke kun i Málaga-provinsen, men også i resten af landet.

Det er derfor ikke så underligt, at den blev erklæret Nationalt Monument i 1890 og Bien de Interes Cultural i 2006.

Casabermas kirkegård betragtes som en arkitektonisk perle

Denne udmærkelse har også Den engelske Kirkegård og San Miguel-kirkegården i hovedstaden og Benedolid kirkegården i Málaga-provinsen.

Dens mange pantheon’er rager op, og der er kupler og spir, så den ligner en hel lille by for de døde med smalle gader og omhyggeligt passede facader.

Casabermeja har en af de mest imponerende kirkegårde i Málaga-provinsen

Kirkegården blev grundlagt i 1700-tallet og ses tydeligt, når man kører på motortrafikvej A-45 mellem Málaga og Antequera.

Myter om, at de døde blev begravet stående

De højeste pantheon’er rager tydeligt op, og det gav på et tidspunkt næring til myten om, at man i Casabermeja begravede de døde stående.

Selv om der er hektisk aktivitet hele året, kommer det mest til udtryk på Allehelgeners Dag, hvor man reciterer et digt, der hedder: 'Digt til sommerens Begravelse'.

Kirkegården er bygget som en hel by

Der er også et traditionelt fakkeltog og en guidet nattetur. I dagene op til kalker kvinderne fra nabolaget nicherne og pantheon’erne og smykker dem med blomster. De tænder også stearinlys for de døde.

7 Den engelske Kirkegård - en botanisk have

Enestående fra først til sidst er denne kirkegård, den første protestantiske i Spanien, som ligger presset ind midt i Malagueta-området i Málaga centrum.

Man begyndte at anlægge den i 1831 på initiativ af en britisk konsul, fordi man havde brug for et sted at begrave den engelske kolonis døde.

Indgangen til kirkegården lå helt ned til kysten - men det var inden man begyndte at udvide Málaga

Indtil da var protestanter blevet kastet i havet eller begravet hemmeligt på stranden i nattens mulm og mørke, fordi det var forbudt at begrave ikke-katolikker i dagslys.

Anlagt som en botanisk have

Kirkegården huser forskellige arter af eksotiske planter, og man har endda fragtet geranier fra Gibraltar. Gravene ligger i små høje og vender alle mod havet.

Her er hispanisten Gerald Brenan begravet

Udover digteren Jorge Guillén og hispanisten Gerald Brenan er en af de mest kendte grave Robert Boyds.

Han var en af de 52, der blev skudt uden forudgående retssag sammen med frihedskæmperen general Torrijos den 11. december 1831.

De fleste af disse små gravsteder rummer børn

Mest værd at nævne - og besøge - er også de ældste grave, som er dækket med muslingeskaller. 

En af de mest populære er Violetas - på dens epitafium står: “Så længe som violer varer.” Hun blev kun knap en måned.

Den sidste begravelse fandt sted i 1995, da Antonio Alcaide døde

Den anglikanske San Jorge-kirkegård rummer også en monolit til minde om de tyske ofre for fregatten Gneisenaus forlis i 1880. Den blev skænket og passet af La Fundación Cementerio Inglés de Málaga; en non-profit organisation.

Befolkningen i Málaga blev involveret i tragedien, da et halvt dusin af beboerne døde under forsøget på at redde besætningen.

Han var den sidste vogter af stedet, og havde arvet sit erhverv fra sin far og farfar.

Året igennem organiseres der diverse aktiviteter, og der er også guidede ture.

Eneståede og interessant

Selv om et besøg på lokale kirkegårde umiddelbart måske lyder lidt trist, er det nok mærmere det stik modsatte.

Kirkegårdene emmer af liv, der har været levet, og afslører historiske møder mellem forskellige kulturer.

Tag af sted på en hverdag og nyd roen, eller vælg en søndag, som er den dag på ugen med flest besøgende - men bare rolig, der er plads til flere!

Husk respekt for kirkegårdenes brugere og nyd opholdet i ophøjet ro og fred.

Tilgængelig for alle

Kommentarer

7. Den Engelske Kirkegård
H.C. Andersen besøgte kirkegården i 1862 og han har givet en fantastisk beskrivelse af Kirkegården.
Den 1. oktober 1862 besøgte H.C. Andersen den protestantiske kirkegård. Han skriver i sin dagbog at det er den hyggeligste og dejligste kirkegård han har set. Blomster og grønt med udsigt over havet til Afrikas kyst, en smuk pompejansk malet bygning, hvor man kunne drikke kaffe. Det var som en yndig have, stille, fredelig og med grave med engelske, tyske, danske og norske indskrifter. Den 23. oktober besøgte Andersen igen sit yndlingssted, den protestantiske kirkegård. Kirkegården havde været i hans tanker da han havde ligget syg på rejsen. Han sang for sig selv: ”Ved det spejlklare Hav, ved det svulmende Hav, Grav der min Grav.
I bogen Rejsen til Spanien skriver H.C. Andersen:
Det er meget varmt! vi maae ud i den friske Luftning, kjøre langs Stranden. Vi kjøre til Kirkegaarden. Det er et dejligt Sted, den protestantiske Kirkegaard ved Malaga.
Hjemme i de nordlige Lande fortælles om dybe, mørke Indsøer, der forunderligt drage Menneskene til sig, og hvor den Melancholske tilsidst rives hen af en usynlig Magt og kaster sig i det lokkende Dyb; en Deel af denne forunderlige Tiltrækningskraft havde for mig Malagas protestantiske Kirkegaard; jeg kunde her forstaae, at en spleensyg Englænder tog Livet af sig for at begraves paa dette Sted; imidlertid er jeg, Gud skee Lov, ikke spleensyg og føler stor Lyst til at see endnu Mere af denne velsignede, skjønne Jord; jeg tog ikke Livet af mig, jeg gik i et Stykke Paradiis, den deiligste Have. Her stode Myrtehækker i Blomster til tusinde Brudekrandse; høie Geraniebuske omhegnede Mindetavler med Indskrift paa Dansk, Norsk kan det ogsaa kaldes, forsaavidt der var Indskrift over en Nordmand; her var Engelsk, Tydsk og Hollandsk at læse. Passionsblomster slyngede deres Ranker over mange Gravstene, Pebertræerne sænkede deres grædeplilshængende Grene ned over Hvilestedet. Her stod en enkelt Palme, der et Gummitræ, og midt i det Grønne et venligt lille Huus pompejiarisk malet; herinde var Forfriskninger at faae; smukke Børn, med straalende Livsens Øine, legede der. Den hele Have omsluttedes af en vildgroet Cactus-Indhegning, hen over hvilken man saae nedenfor det udstrakte, rullende Hav; jeg troede ved den ned-gaaende Sols Straaler at øine den afrikanske Kyst.
Nedenfor Kirkegaarden slynger Veien sig ind mellem Bjergene; rundt om groe Caeter og Agaver; Alt er forunderligt vildt, eensomt og øde;
Tilbage ad samme Paseo og gennem Paseo del Parque, men denne gang på siden mod havnen, ligger en botanisk have med et væld af forskellige subtropiske træer, buske og planter.

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.