Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

På vandretur med Pia Bruun

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 04/01/2019 - 07:00

Udflugter Rejser & oplevelser

OPLEVELSER: Går du med ind i det nye år? Tag med den 22. januar til Juanar! NB: Turen er nu fuldt booket!

Vandretur i det smukke naturområde ved El Juanar nær Marbella tirsdag den 22. januar 2019 og mulighed for fælles frokost.

Frem med traveskoene, godt humør og lysten til en vandretur i hyggeligt selskab. Vi mødes på parkeringspladsen ud for vandforlystelsesparken Parque Acuatico i Mijas klokken 09:30 og kører i egne biler til landevejskroen Venta Pula hvor vi stopper for en kop kaffe (for egen regning). Hvis ikke du har bil, så kontakt Pia Bruun.

 

Efter cirka 20 minutter kører vi videre til Hotel Refugio el Juanar, hvor vi stiller bilerne og vandrer cirka seks kilometer i skoven og ser  udsigtspunkterne El Mirador del Corzo og El Mirador de Juanar, hvorfra vi nyder en formidabel udsigt over kysten.

 

Få kilometer fra kysten og helt uspoleret

Selve vandreturen er ikke sværere end at alle kan være med. Den er kun på cirka seks kilometer, men tager os ind i det nye år med storslåede udsigter og dejligt samvær i skovens dybe ro.

Udsigt over Ojén og Costa del Sol

Formidabel fyrreskov

Charles de Gaulle

El Juanar - en tidligere Parador - hvor alverdens kendisser gennem årtier har søgt fred og ly for Costa del Sols hektiske liv.

En af de personligheder, der gav stedet international berømmelse, var Charles de Gaulle, Frankrigs præsident mellem 1958 og 1969.

Han kom til El Parador del Juanar i Ojén i juni 1970 hvor han boede på værelse nummer tre i 24 dage. Her fandt han den fred, han havde brug for, til at skrive den sidste del af sine erindringer - kun fem måneder før sin død.

Den berømte check fra Frankrigs præsident

De Gaulle huskes af personalet for sin gavmildhed. Han gav nemlig en check på 50.000 pesetas i drikkepenge, og det var rigtig mange penge dengang.

Der hænger en kopi af checken lige ved indgangen til hotellet.

Men De Gaulle var også ude at vandre. Han skrev hver dag fra klokken fem til 14, og gik om eftermiddagen små ture på en tre kilometer hver dag. Vi genopfrisker en del af hans rute til udsigtspunktet.

Vi går på stierne gennem skoven

Vandreturen varer et par timer og der skal selvfølgelig være plads til et par pauser undervejs.

Sværhedsgraden er let/middel. Der er mulighed for at afkorte turen for dem, der ikke har lyst til at gå med hele vejen.

Efter turen skåler vi i et glas cava, og der er mulighed for at spise fælles frokost.

 

For at starte 2019 med noget nyt bliver det restaurant The Boma – som ikke er kendt blandt ret mange (for egen regning). Restauranten har specialiseret sig i Sydafrikansk køkken og ligger med en flot udsigt over kysten med fine tilkørselsforhold tilbage til Mijas og Fuengirola.

Praktiske oplysninger

Vandreturen er let: Sammenlagt seks kilometer på sti med en højdeforskel på 50 meter.

Deltagerantal: mindst 10 personer

Pris 15 euro per person som dækker guide under hele turen og et glas cava.

Vandreturen ventes at slutte cirka klokken 13 og frokosten cirka klokken 15:00

I tilfælde af dårligt vejr bliver turen udskudt.

NB: Turen er nu fuldt booket!

Tilmelding og mere information hos:

pia.bruun@gmail.com eller telefon 0034 686 454 717

Kommentarer

Hej Pia. Har du en kalender hvor vi kan se en oversigt over dine skønne ture på Solkysten den første uge i december? Vh Helle Møller
Kære Helle, Jeg er desværre i Danmark den første uge i december, men du er meget velkommen til at vende tilbage en anden gang!!
Hej Pia Jeg vil høre om du guider turen Sierra De Mijas den 12/11, hvis du gør er vi 4 personer der meget gerne vil med på denne tur Med venlig hilsen Jette
Kære Jette, Det gør jeg ikke - og du skal nok lige tjekke at der er en tur! Hvis ikke har jeg en formentlig en vandretur den 13/11 hvis det kan passe jer. Du er velkommen til at kontakte mig på mail: pia.bruun@gmail.com

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.