Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Rota-basen skal forstærkes

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 18/12/2019 - 11:21

Samfund og Politik

SAMFUND: Pentagon vil udvide basen ved Cádiz med 600 marinesoldater og to krigsskibe specialiseret i luftangreb. Kom tæt på basen i marts.

Udvidelsen vil betyde en forøgelse på 50 procent af USA’s tilstedeværelse i basen ved Cádiz og derved markere den som sin vigtigste base i Sydeuropa.

Udvidelsen med de to nye destroyere af typen Arleigh Burke vil forøge det samlede antal til seks skibe. Samtidig er det planen at udskifte de eksisterende fire med skibe af nyere type udstyret med helikoptere. Dertil kommer 600 nye marinesoldater stationeret på basen.

Udvidelsen kræver en justering af den bilaterale aftale om basen mellem USA og Spanien fra 1988.

Arleigh Burke

Arleigh Burke-klassen (Ofte forkortet til Burke-klassen) er en destroyerklasse brugt i United States Navy. Skibet er opbygget omkring AEGIS-kampsystemet og SPY-1D multifunktionsradaren og har luftforsvar som primær opgave, men er ganske godt udrustet til at deltage i enhver anden slags krigsførelse.

Rota-basen med Cádiz længst i baggrunden til højre

Militære kilder forklarer, at hensigten med forstærkningen er at have en komplet eskadrille med destroyere i den såkaldte Advanced Naval Force. I den nuværende flåde på fire skibe er de to ofte ude af drift på grund af vedligeholdelse eller reparationer.

I modsætning til de hidtidige skibe, vil de nye hver være udstyret med en Sikorsky SH-60 Seahawk i Romeo-klassen helikopter, så Rota fremover også vil huse en gruppe af marinehelikoptere.

Sikorsky SH-60 den bærende enhed i den amerikanske flådes helikopterplan for det 21. århundrede

Selvom denne type helikopter ikke er anført blandt de 12 registrerede i den nuværende bilaterale aftale menes den alligevel at kunne godkendes inden for de nuværende rammer.

Samtidig anføres det, at udvidelsen ikke vil overskride de aftalte rammer for mandskabet på Cádiz-basen. Den er på 4.250 militærfolk og 1.000 civile.

NATO

Destroyerne på Rota-basen udgør en del af NATO-missilskjoldet, der er designet til at håndtere et hypotetisk angreb fra Iran eller Nordkorea. De udfører også andre missioner, både for allierede og USA, som at patruljere Sortehavet for at afskrække Rusland eller gribe ind i den syriske konflikt. I april 2017 sejlede skibene US Porter og USS Ross krydstogter med missiler mod militære faciliteter i Damaskus til gengæld mod Bachar el Asads brug af kemiske våben.

Den nye og reviderede bilaterale aftale mellem USA og Spanien ventes først påbegyndt efter indsættelsen af en ny regeringsleder i Spanien.

Kom tæt på basen

Under Spaniens i Dags rejse til Cádiz i dagene 10.-13. marts kommer du netop så tæt på Rota-basen, som muligt er.

Klik her for at læse om den spændende tur

 
 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.