Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Sensommer på Kongestien

Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 31/05/2019 - 07:00

Udflugter

UDFLUGT: Tag med på tur til Kongestien den 26. september sammen med den danske guide Pia Bruun. OBS: Grundet afbud er der tre ledige pladser.

Vi gentager tidligere favorit-udflugt til Kongestien her i slutningen af sommeren. Er du klar?

Vi kører fra feriapladsen i Fuengirola (se kort her) klokken 11:30 torsdag den 26. september.  

Derfra går turen direkte op til vandreservoiret Conde de Guadalhorce – af mange også kendt som 'søerne'. Køreturen varer en times tid.

Fantastisk smukt område kendt som søerne

Efter ankomst til ’El Kiosko’-baren er der en kort pause til at spise medbragt mad eller til en kop kaffe. Der bliver også tid til at gå lidt rundt og se på dæmningen, sætte sig i ”Kongestolen” og se over til arkitektens smukke hus og arbejdskontor. 

Herefter spadserer vi til Kongestiens indgang klokken 14:30. Er man ikke her til den rette tid, mister man billetten, og der er ingen refusionsret.

Vandreturen på ‘Caminito del Rey’ er på i knap ni kilometer og varer godt et par timer. Undervejs ser vi imponerende landskaber med lodrette klippevægge og gåsegribbe svævende over hovedet på os.

Klik her for mere information om området hjemmesiden

Fordelen ved at komme ind om eftermiddagen er, at der normalt er langt færre besøgende, så vi har det hele (næsten) for os selv!

Turen kan klares af alle, der er rimelig let til bens og i normal fysisk form. 

Her kan de fleste være med

Efter Caminito del Rey er der kort pause med mulighed for at købe en forfriskning, inden vi kører retur til kysten.

Her kan du få yderligere oplysninger om rutens forløb

Det, der tidligere var kendt som "verdens farligste sti", er i dag helt sikker

Praktisk information

Husk fornuftig beklædning og fodtøj i henhold til vejr og temperatur – klipklappere og andet fodtøj, der ikke sidder fast på foden, er strengt forbudt! 

Paraply og selfiestang er ikke tilladt. Stok eller vandrestav skal kunne bukkes sammen og være i en rygsæk. Rygning forbudt under hele turen.

Medbring vand og eventuelt lidt at spise undervejs.

Kongestiens længde: 7,7 km. plus afstand fra og til bussen. Sværhedsgrad: Let/middel.

26. september 2019

  • 11:30 Afgang fra feriapladsen i Fuengirola

  • 18:30/19:00 er vi retur igen

Pris: 45 euro som inkluderer dansk guide, indgang samt bus.

OBS: Hvis der ikke er tilstrækkeligt med tilmeldinger kører hver enkelt selv, og prisen er 35 euro

Tilmelding hos Pia Bruun

Pia Bruun er certificeret guide, og hun er med fra start til slut

Tilmelding på mail: pia.bruun@gmail.com med oplysninger om antal deltagere, telefon og ønsket påstigning. Herefter modtager du oplysning om betaling. Du kan også ringe på tel: +34 686 454 717

Bemærk, der er begrænset deltagerantal, og her gælder først til mølle-princippet. 

Tilmelding er bindende, og turen bliver kun aflyst i henhold til bestemmelserne vedrørende adgang til Caminito del Rey. 

Kommentarer

har du andre datoer i oktober? Janne
Hej Pia. Vi skal på ferie d. 6/10 og 14 dage frem. Har du en tur der? på Kongestien hilsen Janne
Kære Janne! Vi har jo en tur den 17. oktober, som nu er udsolgt - men du kan komme på venteliste...og det er jo dejligt, at vores udflugter er populære. Der vil muligvis være en ny tur i samme periode - altså ultimo oktober, men her skal jeg bede dig - eller andre interesserede - om at kontakte mig på mail: pia.bruun@gmail.com
Hej med jer, Laver Pia nogen ture i uge 47, dvs. fra 18.-21. november? Mange hilsener Flemming Stoltze
Kære Flemming, Jeg er desværre optaget med andre ture i den periode, men dejligt at du spørger. Der er jo mulighed for at køre der op selv - men husk at booke indgang i forvejen!!

Hej Flemming

Vi er netop i gang med at planlægge ture i efteråret, så følg med på https://www.spanienidag.es/udflugter eller tilmeld dig evt nyhedsbrevet, hvor vi annoncerer turene efterhånden.

Vh - redaktionen

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.