Sierra Nevada i hvidt
Skrevet af Kristoffer Olesen, fre, 24/08/2018 - 10:28
Vejr og natur
VIDEO: Underligt august-vejr efterlader sydspansk bjergkæde med nye, hvide klæder.
Sierra Nevada er spansk og betyder ”Snedækket bjerg”, hvilket skulle vise sig at være en meget passende titel torsdag aften.
Overraskende nok kunne man nemlig opleve bjergkæden klædt i hvidt.

Lokale overvågningskameraer fangede det specielle landskab
Bjergtoppene er som regel først snedækkede fra november, men i går efterlod en byge af tordenstorme dem indhyllet i et hvidt lag hagl.
Indbyggerne i de omkringliggende landsbyer fik sig derfor noget af en overraskelse, da de pludselig blev mødt af et eventyrligt vinterlandskab - sidst i august.
Vi andre må nøjes med at se på de fantastiske billeder.

Man skulle ikke tro, at vi er i slutningen af august
Torden og lynild
Tordenbygerne havde mere end hagl og vand at byde på.
Lynnedslag skabte mindre skovbrande omkring landsbyerne Algarinejo, Diezma og Colomera.
Brandene var heldigvis ikke nogen stor udfordring for myndighederne, som hurtigt fik dem under kontrol.
Der er ingen meldinger om tilskadekomne.
Se video fra haglstormen her:
Det centrale område af Sierra Nevada har været en fredet nationalpark siden 1999.
Kan måske også interessere dig
Alberto Feijóos reaktion på udskrivelsen af valg
″Endelig kan vi vælge. Endelig har Spanien ordet.″
Koncerter i arkitektonisk ikon - Kysset der stjal billedet - Hvornår er det nu, det er?
Kort og godt om lidt af hvert i tekst, billeder og video …
Rejseinspiration i Nordspanien
Forestil dig at vågne op i et 800 år gammelt kloster, spise morgenmad i en riddersal og nyde solopgangen fra terrassen i et middelalderslot.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















