Slange fanget nær legeplads
Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 24/05/2019 - 12:00
Samfund og Politik
SAMFUND: Tre meter lang slange udgør nok ikke ligefrem det bedste legetøj til småbørn. Der blev gjort store øjne forleden i Torrox, Málaga.
Onsdag eftermiddag fik et par lokalbetjente nok pulsen lidt efter op. Det var dog ikke fordi, de skulle løbe efter en tyv.
Næh, de var fordi, de blev kaldt ud til en tre meter slange, der var blevet opdaget tæt på en legeplads i Torrox, Málaga.
Det skriver Elperiodico.com
Der var heldigvis ikke tale om en giftslange, men den kan godt bide fra sig, hvis den føler sig truet.
Specialister for indfangning af dyr fra foreningen Mancomunidad de Municipios de la Costa del Sol-Axarquía hjalp til med at fange den fuldvoksne slange, der altså målte tre meter og var mellem 20 og 25 centimeter i diameter.
Nær en legeplads
Indfangningen fandt sted onsdag eftermiddag nær en legeplads i Generación del 27-kvarteret i hjertet af Torrox Costa. Nogle forældre havde kontaktet Policía Local, da de med gru opdagede slangen.
Politiet kontaktede dyrespecialisterne, da de ikke selv skulle nyde noget af at pille ved den, så betjentene stod og holdt øje med slangen, til eksperterne ankom.
Slangen har ikke gift at forsvare sig med, men da eksperterne lagde an til at ville fange den, bed den fra sig, og det gjorde indfangningen noget kompliceret.
Der er tale om en slange, der forekommer naturligt i Sydspanien.
Den blev da også sat fri igen senere i et tyndt befolket landområde nord for byen, da loven dikterer, at den slags dyr skal genudsættes i et lignende nærområde.
Kan måske også interessere dig
″Jeg kan ikke mere″
″Jeg ville have trukket mig for længe siden, der har været ubærlige øjeblikke for mig og min familie.″
″Det var ikke vejret, der dræbte vores familie, men den dårlige håndtering″
Ofrene for DANAen får ordet i Kongressens kommission, der skal undersøge håndteringen af katastrofen, som kostede 237 mennesker livet.
Jeg kunne ikke lade være med at være lidt fræk og mange grin gav det da også
WEEKEND: Lige pludselig var jeg på Gran Canaria hos kusinen - det er ikke hende på billedet...
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















