Snart indvies bro
Skrevet af Kathrine Hesner, man, 13/07/2020 - 11:50
Turisme
OPLEVELSE: Europas længste træbro har stået klar og lokket i flere måneder nu, men coronaen satte en stopper for indvielsen i marts. Nu er der endelig nyt.
Aktiv turisme i naturen er noget, der efterhånden hitter hos de fleste, og den trend er turistmyndighederne ikke sene til at hoppe med på.
I de seneste år har man i Andalusien knoklet med at bygge en kyststi, der skal gøre det muligt at gå fra Nerja til Estepona. På strækningen er der i sagens natur en del floder og åer, der løber ud i havet, men nogle er større end andre.
Guadalhorce i Málaga er en af dem, hvis størrelse har sat en naturlig stopper for gåturen, men det skal en ny og meget smuk træbro afhjælpe. Faktisk Europas længste træbro. Det kan du læse mere om her
Den har været længe undervejs, og meningen var at den skulle indvies i slutningen af marts, men som bekendt kom en virus og satte en stopper for alt.
Nu lyder det fra byråd og provinsråd, at man vil indvie broen i slutningen af juli.
Rådmand for byplanlægning, Raúl López, oplyste i sidste uge, at broen over Guadalhorce officielt "sandsynligvis" vil åbne i slutningen af måneden.
Det eneste, man mangler, er en teknisk rapport om aspekter, der er relateret til stabiliseringen af den lange bro.
Vi var derude i marts og se den flotte bro:
Kan måske også interessere dig
Park Güell skal have langt færre besøgende
Barcelona mister millioner i indtægter.
Videnskaben: Dette er de 10 sundeste fødevarer i verden
Koreanske forskere analyserede mere end 1.000 fødevarer og tildelte dem en ernæringsmæssig score.
Gammel favorit kan stadig få mit hjerte til at banke lidt hurtigere
Kongestien er altså et must, hvis man er i Sydspanien, og den tåler gentagelser.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















