Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Spis 50 meter over jorden

Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 05/07/2016 - 09:36

Rejser & oplevelser

MAD & VIN: Bigger, Better, Higher! Sådan præsenterer den højt-ravende La Sala in the Sky-restaurant sig selv. Punkt tre er i hvert fald ikke løgn!

La Sala in the Sky er en restaurant for folk med is i maven og mod på en anderledes mad-oplevelse i 50 meters højde.

Sky-restauranten er blevet lanceret i kølvandet på stedets nyeste restaurant, OAK Garden & Grill der ligger i forbindelse med La Sala Banus.

Husk at like vores facebookside

Sala Group er gået sammen med den berømte kok Aitor Perurena om at bringe konceptet til Marbella. Folkene bag kalder det helt stille og roligt for “den ultimative madoplevelse”, og det hele foregår da 50 meter over jorden, så helt almindeligt er det bestemt ikke.

Helt billigt er det så heller ikke! Det koster fra 99 til 290 euro per person alt efter varighed, tidspunkt og menu.  

Spænd selen

La Sala i Sky er et unikt koncept for alle, der ønsker at transformere et almindeligt måltid til et magisk øjeblik, man altid vil huske, forklarer Tene Sommer, der er stedets PR- og kommunikations-manager.

Restauranten vil være det højeste udkigspunkt i Marbella og tilbyder 360 graders panoramaudsigt med mad på bordet og bobler i glasset.

Der er plads til 22 gæster, og alle er fastspændt til et lædersæde, der er fastgjort til et spisebord. Hele balladen er så forbundet med en kran, der tager madoplevelsen op i luften.

I midten af ​​spisebordet er der så en platform til Aitors team og La Salas serveringspersonale, der giver dig en fem-retters menu med vin og champagne.

Om Dinner in the Sky

Dinner in the Sky er et belgisk-baseret selskab, der indtil videre har arrangeret flere end 5.000 middage i 40 byer rundt om i verden som Kuala Lumpur Tower, marinaen i Dubai, Villa Borghese i Rom, Athen, Copacabana Beach og Cape Town.

Det anerkendte amerikanske Forbes Magazine har udnævnt det til et af de verdens mest ekstravagante måltider. 

Tene Sommer har tidligere over for Spaien i Dag nævnt den 8. juli som dagen, hvor de første sultne vovehalse bliver hejst op, og den dato blev bekræftet i går på stedet facebookside, hvor du også kan reservere.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.