Tordenskyer over Spanien
Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 14/10/2020 - 07:00
Penge & Forbrug
ØKONOMI: Eurozonen kommer til at lide knapt så slemt økonomisk som forudsagt tidligere. Det ser dog rigtigt slemt ud for Spanien.
Ifølge Den Internationale Valutafond, IMF, kommer Spanien til at lide under den kraftigste recession i euroområdet i kølvandet på corona-krisen.
IMF forudser et samlet fald i eurozonens økonomi på 8,3 procent i år, hvilket er 1,9 procentpoint bedre end forventet i juni. Det skriver nyhedsbureauet Efe.
Mens det trods alt udgør et lille lyspunkt midt i mørket, ser det altså ikke lige så “lovende” ud for Spanien, der går i front med den værste recession blandt de store økonomier. Forudsigelsen lyder på et fald i økonomien på 12,8 procent.
IMF nedjusterer dermed faldet i den spanske økonomi i forhold til regeringens forventning, der i sin seneste gennemgang forudsiger, at BNP i år vil falde med 11,2 procent.
Ser vi på det enkelte kvartal klarer Spanien sig heller ikke så godt, når vi ser på estimatet for oktober til december. Her ventes faldet på årsbasis at lande på 10,8 procent sammenlignet med 8,0 procent i Italien, 6,7 procent i Frankrig og 5,2 procent i Tyskland.
På den anden side reviderer IMF dog også forventningerne til 2021 i positiv retning for Spanien med 0,9 procentpoint svarende til en vækst på 7,2 procent.
Kan måske også interessere dig
Kan man egentlig handle på en national helligdag?
I morgen er helligdag, men hvis du har glemt at handle, skal du ikke fortvivle. Nogle supermarkeder holder nemlig åbent.
Videnskaben: Dette er de 10 sundeste fødevarer i verden
Koreanske forskere analyserede mere end 1.000 fødevarer og tildelte dem en ernæringsmæssig score.
Gran Canaria får første certificerede stjerneskib til astronomisk turisme
Prestigefyldt Starlight-certificering for unikke stjerneture.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















