Historien om de syv hoveder
Skrevet af Kathrine Hesner, Pia Bruun, fre, 23/10/2020 - 07:00
Udflugter
UDFLUGT: På byvandring i Málaga den 3. november kommer vi gennem en gade, der er opkaldt efter hovedpersonen i et forrygende drama om kærlighed, misundelse og intriger.
På vores byvandring i Málaga den 3. og 4. november kommer vi forbi gader og torve, som alle er uudtømmelige kilder til sælsomme historier om byens fortid.
Vi dykker ned i nogle af dem. Vil du med?
Det er ikke en af de gader, man kender mest til..men historien er rystende
Læs de praktiske deltajer sidst i artiklen
Når vi ser på et bykort, fortæller gadenavne os om kendte og mere ukendte episoder, der har fortabt sig igennem tiden. Men hvis man ser nærmere på dem, bidrager de alle med beretninger om personligheder, der på en eller anden måde har haft betydning for byen.
Endnu flere historier er gået helt tabt. Det kan være personer, der anonymt eller i al beskedenhed har bidraget til vækst og udvikling. Men hvis de ikke var født ind i de rigtige familier, var en del af aristokratiet eller på anden måde var højt på strå, røg de i glemmebogen, og deres bidrag til historier om samtiden er tabt for altid.
Men sådan er det ikke, når vi ser nærmere på en af de gader i Málagas gamle bydel, der indtil videre har vagt mindst opsigt blandt besøgende.
Vi taler om Calle Sancha de Lara. Det er en af de første gader, der går vinkelret ud fra gågaden Calle Larios.
Gaden er opkaldt efter hovedpersonen i et af de mest dramatiske kærligheds- og hadsforhold, der herskede i Málaga det 17. århundrede.
Selvom eftertidens krøniker har en tendens til at blande legende og virkelighed sammen, tyder alt på, at overleveringerne bunder i virkeligheden.
Her starter det
Doña Sancha de Lara y Ugarte Barrientos var ud af en magtfuld familie, som havde hus på det centrale bispetorv, Plaza del Obispo.
Huset lå på Bispetorvet lige over for Katedralen
Huset blev senere kendt som ‘De Syv Hoveders Hus’. Det var så stort, at det fyldte hele området foran katedralen – som dog ikke var så stor og prangende som i dag.
Beretningen om Sancha de Lara handler om en blodig hævn, der involverede hendes favorit-nevø, Álvaro Torres de Sandoval, som hun elskede og opdragede som sin egen søn.
Historien byder på alt det, en god historie kræver: Aristokrater, magtsyge, kærlighed, had, sladder og utroskab. Det hele ender i noget af et blodbad.
På vores byvandring dykker vi ned i historien og spadserer ned ad den gade, der bærer hovedpersonens navn. Vi skal selvfølgelig også høre, hvorfor Doña Sanchas herskabelige hus fik navnet De Syv Hoveders Hus.
Det og meget mere vil du hører mere om på vores byvandring i Málaga den 3. november.
Byvandring
Dato: Tirsdag den 3. november kl. 14:00 og onsdag den 4. november kl. 11:00
Sted: H. C. Andersen statuen, Calle Ancla, 2, (La Alameda) Málaga. Se kort HER
Varighed: Cirka to timer
Deltagerantal: Max 10 personer (OBS: Kan ændres i henhold til nye Covid-bestemmelser)
Pris: 15 euro
Forhåndstilmelding hos: pia.bruun@gmail.com
NB: Hvis du er blandt Amigos, så husk at benytte den email, du er registreret med og skriv, af du er Amigos af hensyn til din førsteret til reservation.
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.