Regn og sol
Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 14/07/2020 - 07:00
Vejr og natur
VEJR: Vi tager hul på en dag, der til forveksling ligner i går med lidt regn og uvejr nogle steder, men primært sol og varme.
Regn- og/eller lokalt stærke tordenbyger i Pyrenæerne, De Iberiske Randbjerge, Castilla-La Mancha og Valencia. Fortsat varsel om høje temperaturer i områder af Extremadura og Guadalquivir-dalen.
Den fine blanding af hede og uvejr sætter områder i syv forskellige regioner i forhøjet alarmberedskab i dag.
Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber
I dag klokken 14
Generelt hele landet
Tørt og stabilt vejr til en god del af landet med sol fra en skyfri himmel, der kun bliver afbrudt af perioder med mellem- og højtliggende skyer.
I nordvest vil der dog efterhånden komme flere skyer, og det resulterer i lidt let regn i slutningen. Ligeledes kommer der efterhånden flere skyer i det indre af halvøen med regn- og tordenbyger, der lokalt kan være stærke i Pyrenæerne og det sydlige af De Iberiske Randbjerge, det østlige Castilla-La Mancha, de indre egne af Valencia og det nordøstlige af Andalusien.
Der kan også komme lidt dryp i andre områder af den nordøstlige del af Catalonien, det indre af den østlige og sydøstlige del af halvøen, punktvis på Middelhavskysten samt på Balearerne.
På De Kanariske Øer er det overskyet i perioder i nord, men ellers klart.
Fortsat risiko for calima på halvøen og Balearerne.
Generelt faldende dagstemperaturer i det meste af landet, undtagen i det østlige Catalonien og Strædet, hvor der forventes få ændringer eller let stigning. Vi kommer over 36 grader på den sydlige Atlanterhavsside samt 38 i Guadalquivir og Guadiana.
I morgen klokken 14
Málaga-provinsen
Klar himmel afbrudt af perioder med mellem- og højtliggende skyer i eftermiddag. Temperaturer på 28 til 32 grader og 20 til 23 i nat. Sydøstenvind i de indre egne og let vind fra øst ved kysten.
Gran Canaria
I nord skyet til overskyet med opklaring i de centrale timer. I resten letskyet eller klart. Faldende temperaturer på 22 til 26 grader, men vi kan stadig lokalt ramme 32 grader i syd.
Moderat nordenvind, som i perioder frisker op til stærk på øst- og vestsiden samt i højtliggende områder. Briser på den nordlige og sydlige kyst.
Alicante-provinsen
Klar himmel afbrudt af perioder med mellem- og højtliggende skyer, og i løbet af dagen overskyet og med tåge i de indre områder, hvor der ventes regn- og tordenbyger i eftermiddag - lokalt tung nedbør, der kan falde som hagl. Det kan også ramme kysten på en mere spredt måde.
Temperaturer uden ændringer eller let faldende på 29 til 31 grader og 19 til 23 i nat. Let vind fra skiftende retninger, men generelt tilbøjelig til at komme fra øst, og i perioder frisker den op på kysten.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.