Vild kunstoplevelse
Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 03/01/2020 - 11:16
Kunst & kultur
VIDEO: Hvem siger, at kunst skal være kedeligt, støvet, stille og langtrukkent. Snart har du muligheden for at læne dig tilbage i en sækkestol og opleve verdensberømt malers kunst i lyd og billeder.
Gustav Klimt ankommer til Malaga i en innovativ fordybende udstilling på Muello Uno i Málaga.
Og der er altså tale om en helt anderledes kunstoplevelse, hvor du kan fordybe dig fuldstændigt i det forførende univers af den østrigske maler.
Her kan du nemlig se, høre og mærke Gustav Klimt, mens du går stille rundt, smider dig i en sækkestol eller sætter dig på en bænk.
Den flotte udstilling 'El Oro de Klimt' kommer til Málaga fra 17. januar og bliver indtil den 19. april, men du skal nok købe billet på forhånd.
I Sevilla var flere end 63.000 nemlig forbi udstillingen.
Nomad Art stod også bag den succesrige udstilling 'Van Gogh Alive', som tiltrak flere end 600.000 besøgende i Spanien.
Tunge emner
Gustav Klimt var en østrigsk maler, hvis værker tager os omkring halvtunge emner som kærligheden og døden. Han blev født den 14. juli 1862 og døde den 6. februar 1918.
Klimt har opnået ekstrem anerkendelse, og det er ikke ligefrem hver som helst, der lige har penge på opsparingen til at købe et af hans værker.
Portræt af Adele Bloch-Bauer I blev solgt for 135 millioner dollar
Den 19. juni i 2006 blev Klimts maleri ‘Portræt af Adele Bloch-Bauer I’ fra 1907 solgt til kosmetikmagnaten Ronald S. Lauder og hans kunstmuseum Neue Gallerie i New York for svimlende 135 millioner dollar. Det var 30 millioner mere end den hidtidige rekord, fra da Pablo Picassos ‘Garçon à la Pipe’ opnåede hammerslag på 104 millioner dollar i 2004.
Rekorden fik dog ikke lov til at stå længe. Allerede fem måneder senere blev et maleri af Jackson Pollock solgt for 140 millioner dollar.
Udstillingen kan som nævnt opleves frem til den 19. april og har åbent alle dage fra 10 til 21, med show der starter hver hele time. Det koster 11 euro for en almindelig voksenbillet, mens der findes forskellige rabatter til ældre, børn og familier.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.