Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Putins spanske slot

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 23/10/2012 - 07:02

Kendte & kongelige


Stenrige Russere har for længst overhalet amerikanere og europæere, når det gælder investeringer i luksus-boligområder i Spanien.

Stenrige Russere har for længst overhalet amerikanere og europæere, når det gælder investeringer i luksus-boligområder i Spanien.

 

En af de russiske herrer der - på bemærkelsesværdig stille vis - har erhvervet sig en imponerende bakketop i det solbeskinnede Sydspanien, er en vis Hr. Putin. Den omdiskuterede russiske præsident har for nylig sikret sig en herskabelig 4.000 m2 stor luksusvilla i La Zacaleta nær Marbella til en værdi af små 19 millioner euro.

 

 

Tilser arbejdet

Ifølge avisen The Olive Press er luksusvillaen blevet opført efter ordre fra Putin, der har købt en gammel landejendom, som han ønskede at forvandle til noget, der er en præsident værdig. Kilder inden for byggeriet siger, at Putin har raget den gamle ejendom ned og er nu i gang med ”et imponerende projekt”.

 

 

Flere af Putins familiemedlemmer bor allerede på Costa del Sol, og han har selv været på mindst to korte besøg for nylig for at tilse byggeriet.

 

Kan snildt være Putin

En lokal agent fra Terra Meridiana, Adam Neale, siger, at han har fået bekræftet, at villaen er blevet købt af en politiker fra den russiske Duma.

 

- Jeg ved endnu ikke præcis, hvem det er, men jeg tror snildt, at det kunne være præsident Putin, siger han.

 

Alene støttemuren rundt om bygningen menes at have kostet omkring fem millioner euro, så det er ikke så underligt, at ejendomsmæglere og bygmestre drømmer om de to ”R'er”: Rige Russere.

 

Størst i Marbella

Grunden er på 18.000 m2, og byggeprojektet siges at være et af de største i Marbella – med egen spa, fitnesscenter, biograf, pianobar og to swimmingpools.

 

Ejendommen skal desuden have sin egen helikopterlandingsplads, så præsidenten ubemærket kan komme ind fra lufthavnen i Málaga.

 

 

Villaen skal være indbegrebet af ekstravagance med 10 værelser, der alle har en spektakulær udsigt over Gibraltar, Nordafrika og den grønne dal i La Serrania de Ronda. Der er anlagt haver med søer og springvand samt en garage til ti privatbiler og 22 besøgende.

 

Ejendommen har allerede haft en del prominente ejere. Den tilhørte på et tidspunkt en borgmester fra Moskva, Hugh Grant og Rod Stewart, og den har også været i hænderne på våbenhandleren Adnan Khashoggi, der for et par årtier siden var en af de mest celebre gæster i nattelivet i Puerto Banus.

 

Hammerslag var der

”Den bedste ejendom nogensinde” fejres af Christian, Camilla, ejendomsmæglerparret Ana og Finn, Thomas, Trine og Peter

 

Hammerslag-holdet var netop i La Zacaleta den 19. januar i år, hvor de skulle gætte prisen på en anden luksusejendom i området.

 

Klik her for at læse artiklen: Hammerslag bag facaden

 

 

 


 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.