Regnskabet skal gøres op

Og udgangspunktet for det hele var drømmen om en traditionsbunden, andalusisk, håndlavet hat fra en næsten 180 år gammel virksomhed. 

Klummen er skrevet af Andreas Engel Hein

De fleste af jer kender min amigo. Manden bag Spanien i Dag, Torben Wilkenschildt. Indbegrebet af en ’amigo’ kan de fleste af jer sikkert nikke genkendende til. Vi stødte på hinanden i 2011, da jeg var journalistpraktikant på det hedengangne magasin Solkysten, og Torben bestyrede Radio Solymar sammen med Pia Bruun. 

Jeg kom fra et år med radio på DR P4 København, og jeg savnede den lydtætte boks med mikrofoner, pult, nyhedsindslag og meget andet godt. Min arbejdstid hos Solkysten lå typisk i den første halvdel af dagens lyse timer, og derfor var der jo god tid til at dele radioerfaringer, stemmer og hørebøffer i dagens anden halvdel. Efter en hurtig tete-a-tete mellem Torben, Kathrine Hesner og mig var fundamentet for et nyt venskab lagt. 

Det næste halve år var Torben, Katrine og jeg legekammerater i den lydtætte glaskasse, som fyldte hjørnet ud i redaktionens lokaler i det hyggelige Centro Idea på vejen mellem Mijas og Fuengirola. Og uden for boksen var der også en stor varme imellem os, selv på årets koldeste måneder. Vi spiste morgenmad sammen på diverse kaffebarer og kæmpede her altid den rituelle og meget korte kamp om at betale regningen (Torben endte altid med at insistere, og så var kampen tabt). 

Vi var sammen på den danske valgaften i 2011 i Torbens ático, og da jeg endelig skulle retur til København i januar 2012, blev jeg sendt af sted af disse to uendeligt dejlige mennesker med en middag på et glimrende pollería nær lufthavnen. Afskeden med Sydspanien (for en stund) kunne ikke være bedre. 

Siden mødes vi mere eller mindre altid, når jeg er i Sydspanien, typisk til morgenmad. Førhen adskillige gange om året hvor udlejning af min københavnerlejlighed kunne finansiere ferien i Fuengirola, hvor min mor har en lejlighed på 9. sal i Las Lagunas. Et køb som i øvrigt også kom i stand med hjælp fra Torben. Uden ham, intet fortsat forhold til Fuengirola (hele min opvækst havde vi sommerhus i Cerros del Aguila).
 
Siden er besøgene beklageligvis blevet færre, da familielivet fylder lidt mere herhjemme. Og ikke mindst fordi vi i familien sidste sommer fandt på at rykke teltpælene op og flytte til Fanø, hvor vi har åbnet restaurant. Og med de færre besøg sydpå fik jeg pludselig behov for hjælp. For når der bliver længere mellem besøgene, bliver længslen også større. Og trods mit lyse hår og en halvhøj sandsynlighed for solskoldning føler jeg mig alligevel en grad af latino i mit indre, og det havde jeg behov for at udtrykke. Men hvordan?

Min kalender er fyldt med gode grunde til at tage til syden. Feria de los Pueblos, Feria Virgen del Rosario, Feria del Caballo (Jerez), Ruta de la Tapa og MEGET andet! Men man kan ikke få det hele, slet ikke når man driver sæsonrestaurant. Så hvordan trækker man så identiteten med sig hjem? 

Jeg forelskede mig i en sombrero fra Sombreros Antonio García. Den slags som herrerne bærer med stolthed, når de kommer til hest til byfest i Fuengirola og mange andre byer Andalusien over. Antonio García er en familiedrevet virksomhed med base i Jerez. Her bliver hattene håndlavet af kaninpels med raffinerede teknikker. Slutproduktet er håndværk af allerhøjeste kvalitet. Men på daværende tidspunkt leverede man kun til adresser på den iberiske halvø, og så er vejen til Fanø lang. 

Værktøj til fremstilling af hatte

Heldigvis er gode råd ikke altid dyre, og det tog ikke mere end en mail med en fortælling om det store ønske, før Torben kvitterede med et ’selvfølgelig’ – han skulle nok tage imod pakken, hvis den blev sendt til Spanien i Dag. Og således blev missionen fuldført. Mor blev sendt af sted til Spanien for at bringe min nye ejendel hele vejen til Fanø, og en lykke var gjort. 

Siden har jeg blandt andet båret den på dagen for indgåelse af mit og Silles ægteskab, og på den (for Fanø) massive festival Fanø Vesterland blev den også luftet. Ligeledes til andre særlige lejligheder. Og i mellemtiden bor den smukt på væggen i vores restaurant. Ofte med meget, meget, MEGET rosende ord til følge. Og for mig føles den som det mest naturlige, allerede fyldt med minder og ikke mindst for evigt en reference til mit andet hjem, hvor flamencoen fylder, og sangriaen flyder.

Og hermed er min gæld også ved at være indfriet. Jeg lovede nemlig amigo Torben at levere en klumme om forløbet, og med mine ord på papir er tilbagebetalingen ved at være på plads. Torben havde gode ideer til, at klummen kunne indeholde info om, at vi servede spanskinspirerede tallerkener på vores fine, lille spisested, men det er nu sjældent tilfældet (selvom vi både har haft gambas pil pil og stegte padronpebre på kortet). 

Som i Spanien tager også vi udgangspunkt i de lokale råvarer. Så hvis du vil smage, hvorfor Fanø Laks opfattes som landets bedste koldrøgede laks, eller hvordan Varde Ådal lykkes med at få smagen så meget frem i deres økologiske svin – eller måske bare sætte tænderne i delikatesser fra den indbydende gårdbutik Enghavegård, som ligger idyllisk i Ho Bugt, så læg vejen forbi os. Vi tør godt garantere, at du ikke fortryder. 

Torben, min ven, min amigo. Du skal have den største tak for at få handlen med hatten i hus. Og hvis det er muligt, skal du have en endnu større tak for at få sat en fremvisning af den lejlighed, min mor endte med at købe, i stand på noget utraditionel, men succesfuld vis. Og så skal du vide, at jeg stadig er usandsynligt taknemmelig for den pladespiller, du begavede mig med, efter at det var kærlighed ved første blik, da jeg så den stå på hylden i dit radiostudie i Centro Idea. 

Måske er tiden løbet fra danske nyheder formidlet på radio i Sydpanien, men det er varme minder, og ligesom pladespillere for os i 40’erne er nostalgi og kærlighed, så er minderne gennem denne pladespiller præcis det samme. Fuld af kærlighed, nostalgi og gode minder. Og ligesom pladespillere er på mode igen, så er vi det sgu også gamle jas. Så tak for hjælpen og for dit gavmilde væsen. Det er lige før, jeg bestiller en hat mere, blot for at være tvunget ud i at sætte ord på vores historie sammen igen. 

Kh
Andreas 
 

Kære Andreas
Mange tak for dine overvældende pæne ord …

Vi glæder os til at besøge Engel & Hein på Fanø

Kathrine og Torben