Søgning på turist-sted giver skrækbilleder

Los Alfaques, en campingplads nær den spanske by Tarragona, er utilfreds med Google. Søgninger på "Camping Alfaques" byder nemlig på rædselsvækkende billeder af forkullede mennesker, og det er ikke godt for forretningen. Men er det okay at redigere i historien? Nej, siger domstol.

Campingpladsen mener altså, at den har ret til at kræve, at Google stopper med at vise de "negative" links, selvom linkene er ikke er fejlagtige.

Over 400 dødsofre

Er den slags retssager en afvigelse, eller er det Europas fremtid Internet i kølvandet på det nye "retten til at blive glemt" forslag? Det vender vi tilbage til. Først om selve sagen her. Hvis du søger efter 'Camping Alfaques' i Google, bliver du mødt af frygtelige billeder fra en tragedie, der skete for over 30 år siden.

Tilbage i juli 1978 var campingpladsen scene for en skrækkelig ulykke. De høje sommer-temperaturer fik en lastbil til at eksplodere. I lasten lå der 23 ton flydende propylen; næsten fire ton over den maksimalt tilladte last for denne bil. Den eksploderede direkte foran campingpladsen, og 217 mennesker blev dræbt og over 200 blev alvorligt forbrændt.

Virksomheden havde beordret chaufførerne at tage den smallere og mere befolkede N-340 til Barcelona for at spare motorvejsafgiften på A-7-motorvejen.

Slet nyhederne

Tragedien fyldte medierne i månedsvis, og den dag i dag, når man søger 'Camping Alfaques' i Google, er de første resultater stadig detaljer om den tragiske begivenhed og billeder. Og det er det, som campingpladsen ejer, Mario Gianni, har kæmpet imod. Han krævede, at det skulle fjernes fra Googles forside og siger, at - især billederne - er skadelig for hans forretning.

Los Alfaques Campingplads i Tarragona har netop tabt sagen i retten mod Google Spanien. Domstolen i Amposta har afvist kravet fra campingpladsen mod søgegiganten, der blev indgivet i midten af 2011. Retten vurderede, at søge-resultaterne er et direkte resultat af den algoritme, der bliver brugt af Google Inc, og derfor bør man tage den slags sager op mod selskabet i USA og ikke den spanske afdeling.

En talsmand fra Google Spanien bekræfter domstolens afgørelse i søgemaskinens favør, men afviser kommentere yderligere.

Retten til at blive glemt

Spanien har nogle helt specielle regler på området "retten til at blive glemt". Det betyder, at folk kan gå til domstolene eller landets databeskyttelsesmyndighed og kræve, at kræve virksomheder sletter forskellige registre om dem. For eksempel kan Facebook blive tvunget til at fjerne en persons billeder fra internettet, hvis personen senere ønsker dem fjernet. Men dette rejser alle slags vanskelige spørgsmål, når det handler om krav, der går ud over de personlige informationer. Hvordan skal man kunne forsvare at fjerne oplysninger fra nyhederne og historien?

Vi skal ikke redigere historien

En bred vifte af den slags gråzoner i Spanien skal nu teste lovens grænser, men der er kun faldet dom i ganske få sager endnu. Privatlivs-advokat på Google Peter Fleischerudtrykte sidste år, at han faktisk godt forstår nogle af sagerne, men han mener ikke, at søgemaskiner skal tvinges til at redigerer historien:

“Mennesker, der føler, at oplysninger om dem blev fejlagtigt udgivet af disse websteder, kan altid bede dem om at rette eller slette det. Men aviser og statslige hjemmesider har som regel offentliggjort informationerne helt lovligt, eller endog i nogle tilfælde har de måske endda været juridisk forpligtet til at offentliggøre det, eller udøve retten til ytringsfrihed. Google og andre søgemaskiner har ikke noget at skulle have sagt om, hvad disse websteder offentliggør, og kan ikke beslutte, om der skal ændres eller fjernes indhold baseret på en persons privatliv-krav, skriver han og fortsætter:

Det er derfor, jeg synes det er forkert, at den spanske databeskyttelsesmyndighed har lanceret over hundrede forskellige personlige sager mod Google, med krav om, at Google sletter resultaterne fra sit indeks, selv om de oprindelige hjemmesider (herunder spanske aviser og offentlige journaler), har bragt oplysningerne lovligt og fortsat har dem liggende tilgængeligt. Det retslige spørgsmål er vigtigt: skal søgemaskiner som Google være ansvarlige for indholdet på de hjemmesider, de viser søgeresultater for?"

Ikke nogen absolut ret

Debatten i Spanien blusser op bare en måned efter, at EU indførte sin helt egen privatlivs-politik, som indeholder en lidt mere begrænset "ret til at blive glemt". EU-kommissær Viviane Reding skrev dengang:

"Retten til at blive glemt, er naturligvis ikke en absolut ret. Der er tilfælde, hvor der er en legitim og juridisk funderet interesse at beholde data i en database. Arkiver af en avis er et godt eksempel. Det er klart, at retten at blive glemt ikke kan udgøre en ret af den samlede sletning af historien. Ej heller retten til at blive glemt få forrang over ytringsfrihed eller pressefrihed for medierne". 

Men hvad mener du? Er det søgemaskinernes ansvar er redigere i og fjerne søgeresultater? Giv din kommentar herunder