Sikkerhedsnettet har alt for store masker

Inflation, stigende brændstofpriser og fødevarerpriser, der tager pludselige hop. Efter en pandemi havde de fleste nok set frem til en udramatisk, halvkedelig periode, men så begyndte en skør russer at lave ballade.

De fleste af os har nok mærket konsekvenserne på pengepungen allerede, men det er dog nok de færreste, der ligefrem må gå sultne i seng. Og i hvert fald har vi da en seng!

Det er bare ikke tilfældet for alle, og mens man i Danmark nok selv skal ville det for at sulte, er sikkerhedsnettet knapt så finmasket i Spanien.

Så inden vi brokker os alt for meget over stigende priser på luksus og overflod, synes jeg lige, vi skal hilse på Lionel og Érika, der bor i en hule på Tenerife!

Navnene er opdigtede og geografien bliver ikke videre afsløret, da de er bange for, at myndighederne skal finde dem og rydde hulen, og så ville de igen stå uden tag over hovedet. Selvom det nuværende tag er af sten, og isoleringen mildest talt er mangelfuld, er det dog et hjem, hvor de kan sove nogenlunde trygt om natten.

Journalister fra Diariodeavisos.elespanol.com overtalte parret, der begge er i 30’erne, til at fortælle deres historie. Lionel ville kunne få omkring 400 euro i støtte, hvilket i bedste fald kun lige kunne dække leje af et værelse, men der ville ikke være meget tilbage til mad og andet forbrug. Érika er kronisk syg og venter på at få tilkendt pension, men den bliver ikke meget større.

Lionel har tidligere arbejdet inden for turistindustrien, men det fik pandemien sat en solid stopper for.

Inden hulen boede de i en besat lejlighed, men det var ikke et hit. Dels kunne de ikke lide at bryde loven, der var mange konflikter med naboerne, og de frygtede at få stjålet deres få ejendele. Og der er jo også en ejer et sted, som pludselig ikke havde adgang til SIN ejendel.

Så i dag bor de i en hule side om side med mus, rotter og andre smådyr. Ikke ideelt, men de er i gang med at forvandle den til en slags hjem, hvilket på sigt forhåbentlig også betyder en dør.

De skraber småpenge ind ved at agere parkeringsvagter i byen og kan på en god dag tjene 12 euro. Men de folk, der stikker dem en euro, vælger måske i fremtiden at bruge den ekstra euro på benzin, da pengene jo er små? 

Forestil dig lige det! At bo i en hule og overleve på andres almisser. Så kan det godt være, at man ikke lige fordriver fritiden med at læse op på verdensnyhederne, men ikke desto mindre er det hele verden, der lige nu er påvirket, og som det er med den slags, kommer det til at gøre ekstra ondt på de svageste.

Ikke godt nok

Når vi bliver stillet over for den slags kontraster, bliver vi simpelthen nødt til at spørge os selv, hvad vi gør forkert som samfund. Tænk, at et ungt par havner i en situation, hvor de ender med at bo i en hule og skraber småpenge sammen til mad ved at se efter parkerede biler eller andre nedværdigende krumspring. 

Det er ganske enkelt umuligt for mange at få adgang til en anstændig bolig, og det er et problem, som berører tusindvis af mennesker på Tenerife, på resten af De Kanariske Øer og i rsten af Spanien. Manglen på muligheder betyder, at de ender med at leve på gaden, under broer, i hytter, huler, forladte eller halvforladte bygninger, som husbesættere, i køretøjer eller andre usunde steder. Desværre er der også familier med børn.

Det er ikke noget nyt problem, men blev forstærket af krisen i 2008, en arbejdsmarkedsreform, der gjorde beskæftigelsen mere usikker og devaluerede lønningerne. Den forværrede boligproblematik på De Kanariske Øer har også haft indflydelse, hvor der stort set ikke bygges sociale lejeboliger, og mange private boligejere scorer kassen på korttidsudlejning til turister til priser, der er helt uoverkommelige for den almindelige spanier.

Og endelig som kirsebærret på toppen af en super træls kage: Pandemien og den økonomiske og sociale krise, som den har forårsaget. Av!

For et år siden var mindst 1.800 mennesker hjemløse på, men det er i dag steget til over 2.000. Spurgt ind til årsagen henviser de 48 procent til økonomiske problemer, 31 procent angav manglende støtte fra familie som årsag, mens 21 procent var misbrugere. Hver tredje af de 2.000 havde været hjemløse i over tre år, det vil sige før pandemien.

Og det er da også et uoverskueligt limbo, de står i. 

Ingen kan jo leve af 400 euro, med mindre man så tager adresse sammen med rotter og mus under en bro, i et besat hus eller i en hule! 

Jeg er godt klar over, at pandemien har kostet knaster, og den regning betyder stram økonomisk politik mange år fremover. Det giver sig selv.

Men jeg tænker alligevel, at vi må kunne behandle de svage eksistenser bare lidt bedre.

Teamet bag Spanien i Dag ønsker dig en god weekend.

Kathrine Hesner