Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Skattestigninger stopper nu

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 01/10/2013 - 09:05

Samfund og Politik


Ikke flere skattestigninger til næste år! Det lover Spaniens regering i forbindelse med vedtagelse af statsbudgettet 2014, der byder på en me...

Ikke flere skattestigninger til næste år! Det lover Spaniens regering i forbindelse med vedtagelse af statsbudgettet 2014, der byder på en meget stram finanspolitik og nye nedskæringer i bestræbelserne på reducere budgetunderskuddet, der næste år forventes at blive på 100 procent af BNP.

 

Premierminister Mariano Rajoy siger, at budgettet for 2014 er baseret på en forventet vækst i økonomien på 0,7 procent – hvilket er 0,2 procentpoint mere end oprindeligt ventet.

 

Ifølge vicepremierminister Soraya Sáenz de Santamaría er ”budgettet både rimeligt og realistisk” og tilstrækkeligt til at holde udgifterne nede og skabe fornyet vækst.

 

Utilstrækkelig jobskabelse

Der vil være tale om en mindre jobskabelse - utilstrækkelig, men dog den første fremgang i forbindelse med skabelse af arbejdspladser, siden krisen startede, sagde vicepremierministeren.

 

Samtidig med vedtagelse af det nye budget fremlagde regeringen også sin reviderede forventning til arbejdsløsheden, der i år ventes at falde til 26,6 procent mod tidligere forventet 27,1 procent.

 

Til næste år forventes ledigheden at falde til 25,9 procent. Ifølge den seneste opgørelse fra Statistisk Institut, INE, faldt ledigheden i årets andet kvartal til 26,3 procent mod 27,1 procent i første kvartal.


 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.