Mit afrikanske eventyr
Skrevet af Kathrine Hesner, søn, 16/06/2013 - 00:05
Selvom du ikke har så frygtelig meget tid at rutte med på ferien, er der masser af muligheder for at få en hurtig og koncentreret oplevelse. Eur...
Selvom du ikke har så frygtelig meget tid at rutte med på ferien, er der masser af muligheder for at få en hurtig og koncentreret oplevelse. Europas sydligste by og Afrika ligger jo faktisk kun en spytklat fra Málaga.
Jeg har før været på eventyr med min far – det er jo sådan, at når man er flyttet fast et sted hen, får man sjældent oplevet noget i nærmiljøet med undtagelse af, når venner og familie kommer på besøg.
Efterhånden har jeg jo boet i Málaga i en sjat år og har altid haft lyst til at slå et smut over strædet til det afrikanske kontinent. Altså det ligger jo lige dér og lokker! I klart vejr kan man endda se derover med det blotte øje, så hvorfor ikke?
Far Mogens og hans hustru Bente var klar, så vi satte kursen mod Europas sydligste by, Tarifa.
Tarifa er egentlig lidt af et surferparadis fyldt med solbrune fyre og kvinder med hår under armene. Begge køn klædt i så farvestrålende og spraglet tøj, at det får en homoparade til at blegne. Hele vejen langs kysten afløser den ene campingplads den næste, og der surfes til den helt store guldmedalje morgen og aften, nat og dag og både med og uden drager.
Men det er en helt anden historie. Det kan du eventuelt læse mere om her
Der blev lige tid til en hurtig tur på stranden i Tarifa
Opredning til "barnet"
Tarifa er en rigtig hyggelig lille by
Vi lod hippier og surfere køre deres langhårede show for dem selv på stranden og boede på et hotel inde i Tarifa By. Meget centralt, nogenlunde pris og meget venligt personale. Navnet var Hostal Las Margaritas i Calle Antonio Maura, men der er hoteller og hostales overalt i byen, så der kan det ene såmænd være lige så fint som det andet.
Vi fik to overnatninger på et dobbeltværelse med ekstra opredning til barnet (Kathrine, 35 år gammel, red.) for lige under 130 euro.
Velinstalleret på hotellet skulle vi finde ud af, hvornår vi skulle over strædet og til Tanger. Vi ankom en torsdag lidt over middag og havde på forhånd fået at vide, at fredag lidt fungerer som marokkanernes søndag, så der er ikke så meget gang i medinaen, butikkerne og markederne.
Hotelreceptionisten ringede til et rejseselskab, der forsikrede, at det ikke gjorde nogen forskel, hvornår vi tog derover. Så vi bookede en tur til fredag med afgang klokken 13. Det kostede 55 euro pr. næse.
Husk at møde op på havnen senest en halv time før afgang
Pakke-løsning med Mohammed'er
Vi bestilte en samlet pakke med færgebillet t/r samt frokost og lokal guide i Tanger. Vi blev forsinket fra Tarifa, men da Marokko er en time efter spansk tid gjorde det ikke så meget. Vi ankom med andre ord til Tanger på samme tidspunkt, som vi havde forladt havnen i Tarifa.
Til gengæld stod vi i kø næsten hele vejen. Læs mere om hvorfor i 'Gode råd' til sidst i artiklen.
Guide Mohammed i midten. Ham til højre hed i øvrigt også Mohammed
Her blev vi mødt af guiden Mohammed, der førte os og ni andre turister til bussen, hvor chaufføren Mohammed var klar til at køre os en tur gennem byen forbi det spanske kvarter, det engelske kvarter, op omkring den kongelige sommerresidens, forbi synagoger, kirker og moskeer. Guide Mohammed forklarede, at Tanger er stedet, hvor forskellige religioner, nationaliteter og kulturer lever side om side i fred og respekt.
Fint budskab, men det var en noget staccato-agtig rundtur med kun et enkelt stop på en parkeringsplads, hvor man kunne købe en ridetur på en kamel. Rundt på parkeringspladsen...
Noget med en kamel-rundfart på parkeringspladsen?
Den danske trio takkede nej, men tog så i stedet hul på nationalsporten i Marokko: at prutte om prisen. Lynhurtigt flokkedes marokkanske mænd i kjortler om os for at sælge armbånd, træfigurer og plastik-dimser. ”La shukran” – nej tak. Det eneste, jeg kan på arabisk.
Snørklede, fine og farverige gader
En indgang til den gamle bydel, Medinaen
Kvinder: undgå at vise alt for meget hud - så bliver oplevelsen lidt sjovere
Da de andre turister var færdige med kameler og fotoseancer, gik turen videre til den gamle bydel Medinaen, hvor vi gik gennem de små snørklede, charmerende gader blandt affald, farverige detaljer og kreative el-installationer, forbi det marokkanske museum Musee de la Kasbah og langs den gamle fæstning frem til udkigspunktet ud over havnen, over strædet og mod Spanien.
Se - lige dér er Europa...
- Dér! Der er Spanien. På det korteste sted er der kun 14 kilometer mellem de to kontinenter, fortalte Mohammed begejstret og pegede ivrigt ud mod verdens mest overskyede himmel.
Man skulle have et vildere røntgenblik end Superman for at spotte Spanien, så vi gik videre, nu med en hale af tyggegummi-sælgende børn efter os. Her virkede 'la shukran' stik modsat, da børnene begejstret fortsatte med at overtale mig til at købe tyggegummi – på arabisk.
Lille nuttet pige, der gloede på den brogede flok turister
Skøn mad med musak
Nu skulle den indbyggede frokost nydes – naturligvis med couscous som det helt store trækplaster.
Ahhhh - god mad og fine toiletter!
Vi gik op ad nogle trapper midt i medinaen til Restaurant Hammad lige skråt over for Tangers ældste biograf. Et rimeligt stort sted med spraglede væg-tæpper, venlig betjening og ikke mindst: masser af fine toiletter. MED bræt OG toiletpapir! Jeg havde ellers aftalt med min krop, at det der med toilet nok var noget, vi lige ventede med, til vi var tilbage i Spanien.
Musik og kanelsuppe blandt spraglede vægtæpper
Maden var fantastisk! Vi fik noget kanel-suppe, der i første omgang virkelig lyder ret underligt, men det smagte overraskende godt. Dernæst couscous med mør, velsmagende kylling og karryonduleret kål og grøntsager. Det smagte forrygende.
Desserten var ikke lige min favorit, men Far Mogens kværnede tre af de ultrasøde kager. Hele oplevelsen blev krydret af en flok spillemænd, der gav den fuld skrue på nogle strengeinstrumenter i midten af restauranten. Jeg vil nok kategorisere resultatet som mere autentisk end velklingende.
Og så kunne man få en øl eller et glas vin til, hvilket også var en glædelig overraskelse for en tørstig dansker.
I Medinaen kan du købe masser af "skidt og møg"
Der er også et overdækket marked med masser af kød, frugt og grønt
Kreativ salgsteknik
Bagefter fortsatte turen i medinaen, og nu blev det for alvor turist-agtigt. Vi blev slæbt i flok først til et tæppe-væveri og dernæst en creme-parfume-olie-naturmedicins-agtig-butik. Begge steder med obligatorisk ”show” indbygget og efterfølgende købe-seance. Det var ikke så fedt, men endelig fik vi lov til at gå lidt rundt på egen hånd. Desværre viste det sig, at der var noget om det med fredage i Marokko. Der var mange lukkede butikker og i det hele taget ret stille. Men helt dødt var der da ikke.
- Haaaaj-haj! Kom ind her, danskere. Jeg taler dansk. Kom ind og se. Jeg har masser af billigt skidt og møg. Se – her er fyldt med billigt skidt, råbte en mand stolt og pegede ivrigt ind i sin butik.
Vi døde lidt af grin, men det virkede, og vi kantede os ind i butikken. Vi kunne hurtigt konstatere, at manden jo havde ret: han havde virkelig meget skidt og møg. Jeg kunne alligevel ikke lade være med at spørge, om han godt vidste, hvad 'skidt og møg' betyder.
- Yes, yes. It means 'very nice things', svarede han...
Det er normalt masser af liv i Medinaen
Tilbage til Europa
Og så gik turen tilbage mod havnen, hvorfra vi skulle sejle klokken 18 og tilbage i Tarifa en time senere, klokken 20.
Hasta luego, Tanger - vi ses igen!
Tarifa er i øvrigt en rigtig hyggelig lille by med gode butikker og et fint gammelt centrum med hyggelige barer og restauranter. Jeg ville ikke gide være der en uge, men en overnatning eller to kan sagtens anbefales.
Spis middag eller tag en drink i den hyggelige gamle bydel i Tarifa
Der er faktisk også en hel del fine butikker – selvfølgelig er det spraglede hippie-look dominerende, men der var faktisk en masse fedt tøj og sko.
Køb endelig løs i Tarifas butikker
Jeg var lidt tilbageholdende med at shoppe den første dag, da jeg lige ville se, hvad de havde 'på den anden side' om fredagen, men det var jo som bekendt primært skidt og møg. Men der er altså fine, små butikker i Tarifa, så det kan klart anbefales at investere i noget tøj, nogle sandaler eller lidt smykker her.
Og gør dig selv den tjeneste at gå ned i den gamle bydel og spis om aftenen eller få en drink om eftermiddagen. Det er et rigtig hyggeligt område.
Du kan sagtens få noget tid til at gå med at slentre rundt i Tarifas små gader
Jeg kan ikke lade være med at føle mig en lille smule snydt for mit Afrika-eventyr. Jeg føler ikke rigtig, at jeg har oplevet det, og det er da også første gang, jeg på den måde har købt sådan en samlet pakke. Jeg er nu mere til at opleve på egen hånd.
Vi havde selvfølgelig aldrig selv fundet den fine restaurant, men mon ikke vi havde fundet mad et andet sted? Omvendt havde vi jo ikke megen tid, og det virkede egentlig lidt trygt og godt at blive taget i hånden og guidet rundt. Og så var der jo ingen af os, der havde været der før.
Men jeg tror nu nok, at jeg med sikkerhed kan sige: næste tur bliver med mig som guide. Shukran!
Gode råd
Turen til Tarifa: Jeg har min scooter, så derfor kører jeg meget sjældent bil. Nærmest aldrig. Faktisk bryder jeg mig ikke rigtig om det. Så det var en fin lille overraskelse, at min far havde glemt sit kørekort i Danmark. Men hør lige her – det er ligeud hele vejen, og hvis du tager betalingsmotorvejen skal du være ualmindeligt dygtig for at køre forkert. Kør mod Algeciras, og derfra er der skiltning mod Tarifa.
På betalingsmotorvejen: der er altid to små anlæg, hvor der står Solo Turismos, som ligger lidt til højre for rækken af betalingsanlæg. Der er aldrig kø, og her kan du betale med kort og komme videre i en fart.
På havnen: Husk – man går ombord en halv time før planlagt afgang – du kan endda komme ombord tidligere endnu, og jo før, du kan stille dig i kø ved myndigheds-fyren på båden, desto mere tid har du til at nyde sejltturen.
På båden: stil dig op i køen med det samme til at blive registreret hos de marokkanske myndigheder. Da vi var med foregik det til højre for cafeteriet, og vi troede først, det var kø til at få vekslet penge, hvilket vi var lidt stolte over, at vi havde regnet ud, vi ikke behøvede. Derfor stod nærmest hele verden i kø, da vi stillede os op.
Valuta: du behøver ikke at veksle til den lokale valuta, hvis du bare skal på dagstur og kun være i Tanger. De modtager og giver byttepenge i euro.
Kvinder: Man må som sådan selv om, hvor lidt eller hvor meget tøj, man vil have på, men du vil få en bedre oplevelse, hvis du ikke viser alt for meget hud. En hvid, luftig skjorte med ærmer og halv/lange bukser er en fordel.
Guide: hyr din egen guide, hvis ikke du bestiller en samlepakke og kun har begrænset med tid. På den måde kan du gå nogenlunde i fred og er sikker på at opleve det, ”man skal”. De står som regel klar på havnen i Tarifa.
Hverdag: Lad være med at tage derover en fredag. Der er mere liv og gang i den i hverdagene.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.