Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Store bøder for at rode i affald

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 30/10/2014 - 09:03

Samfund og Politik


Én mands skrald er en anden mands skat - det gamle ordsprog holder endnu, men det det kan blive en dyr affære. I Sevilla vanker der nu grotesk...

Én mands skrald er en anden mands skat - det gamle ordsprog holder endnu, men det det kan blive en dyr affære. I Sevilla vanker der nu groteske bøder for at rode i affald.


 

Scenariet af fattige, der leder efter mad, genbrug og andet i skraldespande og affaldscontainere, gik verden rundt sidste år. Det var amerikanske New York Times, det bragte billeder af sulte børn, immigranter og fattige spaniere, der står på hovedet i affaldsbunker for at finde et eller andet, der enten kan spises eller sælges videre for en lille fortjeneste.

 

Vi må håbe, bedstemor har husket kontanter

 

Nu har Sevillas konservative borgmester, Juan Ignacio Zoido, besluttet at rydde op i byens gader, og samtidig sikre en ekstra indtægt til den slatne kommunekasse. Bøderne var tidligere på 90 til 300 euro. Nu er de blevet sat op til 750 euro.

 

- Når man tager sig af indbyggernes sundhed, handler det også om, at vi ikke kan tillade, at folk henter mad op af affaldscontainere, siger borgmesteren.

 

- Bøderne var der før, men de blev ikke håndhævet, forklarede borgmesteren om de nye sanktioner, der er blevet vedtaget af det konservative flertal i byrådet i Sevilla.

 

Adspurgt om, hvordan folk, der ikke har råd til at købe mad, så skulle få noget at spise, sagde han, at det var bedre at "gå til de sociale myndigheder, for at få hjælp". Hvordan de skal få penge til at betale bøder virker endnu mere absurd.

 

 

Pas på, at borgmesteren ikke ligger på lur

 

Forbuddet rammer desperate borgere, der kæmper for at have en lille – men dog daglig - indtægt ved at lede efter skrald.


 

Som Adam, der bor med sin familie i en gammel varevogn. Han leder efter affalds- og genbrugsmateriale og kan nogle dage være så heldig at tjene helt op til 50 euro. Men der er mange dage, hvor han slet ikke tjener noget som helst, og hans familie har ikke ret til at modtage nogen form for understøttelse, skriver La Sexta.

 

Skyder fluer med kanoner

Men det er Borgmester Zoido rimeligt ligeglad med.

 


- Vi kan ikke have, at folk kommer ned på gaden og ser, at det flyder med affald, fordi der er nogen der roder rundt i containerne, siger han.

 

Zoidos udtalelser har medført en kraftig kritik fra foreninger og oppositionspartier, der beskylder borgmesteren for at "skyde fluer med kanonkugler".

 

- Det er chokerende, at de lokale myndigheder ikke kan sikre borgernes grundlæggende behov som adgang til mad - og derudover giver bøder til de mest sultne, siger en talsmand for oppositionspartierne.


 

Pas på - affald er mere værd end det i supermarkedet

 

 

Men myndighederne står fast, og vil gøre det endnu sværere for container-dykkerne ved at indføre underjordiske affaldscontainere, som er stort set umulige at komme til.


 

- Der er tale om fødevarer, som kan være alvorligt fordærvede og som kan være til fare for sundheden, forklarer Maximiliano Vílchez fra Sevillas miljøudvalg.

 

En ny rapport viser, at hver fjerde spanier i dag lever i fattigdom.


 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.