Tak, Kaptajn Andersen!

Alle ombordværende passagerer på DY 5574 med afgang fra Málaga torsdag den 5. december kl. 15:50 var spændte på, hvordan det ville gå med landingen i Københavns Lufthavne samme aften kl. 19:25. Det endte noget anderledes end ventet...

- Nu, hvor de lader os starte her fra Málaga, går det sikkert også med at lande i Kastrup, lød de fra de fleste. Sådan tænkte både min datter Patricia og jeg selv, der også var med maskinen torsdag.

Kaptajn Andersen

Passagerne satte sig til rette i den meget nye Norwegian Boeing 737-800 med fin benplads, blandt andet på grund af de lækre Ricaro-sæder, der ikke fylder meget dér, hvor knæene skal finde plads.

Kaptajn Andersen gav sin første briefing, hvor han beregnede flytiden til 3:35 timer og ikke lagde skjul på, at det stormede i Kastrup. Men Andersens behagelige og rolige stemme gav bare den nødvendige tryghed.

Kl. 15:55 var flyet på vingerne.

Bare behageligt

Da vi fløj over Paris briefede Kaptajn Andersen igen. Alt havde indtil da været så behageligt, at vi dårligt nok kunne mærke, vi var i luften. Klokken var blevet 17:50.

Udsigterne til at kunne lande var stadig OK – selv om stormen fortsat raserede over Danmark.

'Holding'

Klokken 18:50 briefede Kaptajn Andersen igen. Indflyvningen til Kastrup ville starte, men nu var meldingen fra flyveledelsen, at landing lige i øjeblikket ikke var muligt. Stormen var blevet for stærk.

- Derfor går vi nu i holding og venter på landingstilladelse. Hvis det ikke bliver muligt, flyver vi bare til en anden lufthavn, sagde Andersen som det mest naturlige i hele verden.

Tankerne

Holding bliver jo ofte anvendt ved meget trafik til en lufthavn. Det betyder, at flyene cirkulerer i en spiral og arbejder sig nedad, efterhånden som de lavest-liggende fly får landingstilladelse.

Hvis kaptajnen er vidende om, at der er risiko for Holding – eller eventuelt skulle flyve til en anden lufthavn, bliver flyet tanket med ekstra brændstof inden afgangen.

Det var godt at tænke på.

Selvfølgelig begynder man også at tænke på, hvilken anden lufthavn vi vil komme til, hvis der ikke bliver tilladelse til at lande i Kastrup.

Så er det OK

Klokken er 19:12 og Kaptajn Andersen tænder igen for mikrofonen. Nu er der givet landingstilladelse. På grund af stormen skal vi være forberedt på, at indflyvningen til landingsbanen bliver noget urolig, fortæller Andersen med sin fortsat behagelige og tillidsvækkende stemme...

Bestemt ikke løgn

De sidste 3-5 minutter af indflyvningen levede helt op til Andersens forudsigelse. Det blev noget af en rystetur og det mærkedes tydeligt på passagerernes reaktioner...

Imponeret blev jeg, da Andersen satte hjulene på landingsbanen; det var som en landing i det bedste vejr.

Jubelen kendte ingen grænser og heller ikke de klapsalver, som selvfølgelig både var stilet til Andersen og hans styrmand.

Patricia og jeg knugede hinandens hænder og glædede os over, at vi ikke skulle overnatte i eksempelvis Berlin, selv om det også er en dejlig by.

Snydt

Klokken er 19:30, maskinen holder nu ved sin gate, og vi venter blot på at kunne forlade den. De første rejser sig for tage deres bagage ned, da stewardessen beder alle om at blive siddende.

Kaptajn Andersen åbner igen for mikrofonen og briefer om situationen: debording-broen – kan ikke køres ind på flyet, så passagerne kan forlade det på normal vis. Der er risiko for, at stormen kaster den ind på flyet og beskadiger det. Bagagen kan ikke tages ud af flyet – hverken personale eller bagagevogne må færdes på lufthavnsarealet. Ja, der er forbud for al færdsel på grund af vindstødene af orkan-styrke.

- Vi må vente på, at redningspersonale kommer og hjælper hver enkelt passager ud af flyet. De er i øjeblikket ved at hjælpe passagerer ud fra andre fly, så vi kan ikke sige noget om, hvor lang tid det vil tage, fortæller Andersen.

Skifter til hygge-onkel

Kort tid efter kan vi se, at Kaptajn Andersen kommer ud af den skudsikre dør til cockpittet. Med et stort smil stiller han sig i midtergangen og begynder at spørge, om vi har det godt.

En passager spørger om han landede flyet manuelt eller med autopilot. Andersen svarer, at i sådan en situation sker det manuelt.

Jeg spurgte, om han havde prøvet at lande et fly under så ekstreme vindhold for. Her svarede Andersen, at han gennem mange år havde fløjet på Færøerne. Til dem, der ikke skulle vide det, er der jo ofte helt ekstreme vindforhold ved indflyvningen.

Resten af ventetiden i flyet benyttede Andersen til at hygge sig med resten af passagerne.

Klokken 21:15

Redningsmandskabet er kommet og klar til at tage os ud af flyet. Vi bliver opfordret til, at vi skal gøre det hurtigt, da vindforholdene lige nu er bedre.

Vi kommer ud gennem den højre dør fremme i flyet. Er blevet advaret om, at der er afstand mellem flyet og trappen af frygt for, at trappen kan beskadige flyet.

I begge sider af trappen står redningsfolkene og efter en kort gåtur på asfalten går vi op ad en anden trappe til fingeren.

Øv!

Da vi sad og ventede inde i flyet og havde fået besked om, at vi enkeltvis ville blive hjulpet ud, kom der mange humoristiske indslag:

- Nej, hvor jeg glæder mig til at blive reddet af en flot brandmand, lød det fra en yngre kvindelig passager...

Men den situation opstod – nok desværre – ikke. Alle gik selv!

Min ubetingede ros og påskønnelse til både Kaptajn Andersen, resten af besætningen og passagererne for udvist tålmodighed.

Bagagen

Ved bagagebåndene var der noget af et virvar. Det var en blanding af ankomne passagerer, hvis bagage ikke kom, og passagerer, der skulle flyve, men hvor flyene var blevet aflyst. Blandt andet de, der skulle have været med vores fly tilbage til Málaga. Vi mødte nogle fra Jylland, og de skulle nu finde overnatning i København.

Vi ventede en halv times tid for at se, om vores kufferter kom. Det gjorde de ikke, og så gik vi ud til min svigersøn, der var kommet for at hente os. Fredag formiddag tog jeg så tilbage til lufthavnen, hvor der var organiseret afhentning.

Efterskrift

Selvfølgelig endte vores tur en smule dramatisk. Men sammenlignet med de skæbner, som Bodil har forvoldt for så mange andre, kan vores oplevelse kun blive husket som en af de heldige og gode, hvor sikkerhedsbestemmelser hjalp os igennem på bedste måde.

Teamet bag Spanien i Dag og Radio Solymar Weekly ønsker dig en god weekend.

Torben Wilkenschildt