Trink, trink, Brüderlein, trink...
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 21/08/2014 - 11:31
Rejser & oplevelser
For syvende gang holdes den store øl-festival på Sohail Borgen i Fuengirola og denne gang under navnet ”Oktoberfest Olé!' Det nye i år...
For syvende gang holdes den store øl-festival på Sohail Borgen i Fuengirola og denne gang under navnet ”Oktoberfest Olé!' Det nye i år er, at festivalen varer længere end tidligere år.
Der holdes også en mindre øl-festival i Mijas Pueblo.
Plakaten
Oktoberfest Olé følger konceptet fra den store årlige øl-festival i München, som startede helt tilbage i 1810 i anledning af Prins Luis I's bryllup med Prinsesse Teresa de Sajonia.
Åbningstider
Svært at sige nej
Festivalen på Sohail starter fredag den 22. august og varer til søndag den 7. september.
Fra mandag til lørdag, er der åbent fra klokken 19:00 til 02:00, og om søndagen fra klokken 12:00 til 02:00.
Der er fri entré og specielle områder for børn.
Nyheder i år
Et live orkester underholder om aftenen med polka'er og typiske numre fra Bayern
En DJ skruer op for stemningen, og der er både både konkurrencer og aktiviteter, der giver sjov underholdning for både spaniere og udlændinge.
Gastronomi
Currywurst – uhm...
Der vil heller ikke mangle tilbud til ganen. Efter et par fadbamser er det godt med lidt at spise: for eksempel karrypølse, svineskank med sauerkraut, sprøde grillstegte revelsben, typiske tyske salater, skønne emmentaler oste typiske kager fra Bayern.
Særlige arrangementer
Den 26. august er der pølsefest, 27. august er brygmesterens dag, 28. august 'Den hvide fest', 4. september kostumebal, 5. september vikingefest og den 7. september afslutning med 50 procent rabat på alle varer.
Mijas Pueblo
Øl-festivalen i Mijas foregår i selve landsbyen. Den starter også i dag den 21. august og varer til lørdag den 23. august. Åbningstiden er 20:00 til 02:00.
Festivalen finder sted i og uden for Miguel Gonzalez auditoriet, og der vil være omkring 200 boder med skønt øl, dejlig mad og kunsthåndværk.
Det er første gang Mijas Kommune laver en øl-festival.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.