To kontinenter på fire dage

Radio Solymars nyeste studievært, Andreas Hein, fik besøg af kæresten, Stine, i det sydspanske, og så skulle der jo ske lidt specielt. Det betød frokost på en danskejet restaurant i Vejer, en dukkert i Atlanterhavet og en tur et godt stykke ned i Afrika.

Hvis du har fire dage til overs i kalenderen, og du ikke ved, hvad du skal bruge dem på, er her en mulighed.

Bil fra Fuengirola til Sevilla – derefter fly til Afrika. Klik her for at komme til interaktivt kort på Via Michelin

Turen starter i Fuengirola. Dagens mål var Sevilla, men ikke ad den hurtigste vej, som iføgle Google er ad A-92. I stedet blev kursen sat sydover mod Cádiz, først af AP-7 og siden af den gode, gamle N-340.

Turen bringer rejsende gennem det bakkede landskab mellem Algeciras og Vejer, hvor hundrede- eller tusindvis af vindmøller står opført og nyder godt af vinden, som slår ind over Gibraltarstrædet.

Af samme grund er de sydligste strande også vældig populære blandt surfere, kitesurfere og windsurfere.

Efter et kort stop på stranden før Algeciras, hvor der blev taget afsked med Middelhavet, blev lejebilen igen ført tilbage på N-340 mod Vejer. Efter et par kilometer på E-5 er det igen landevej, og denne vej fører op til Restaurante Patria, som ligger på Patría 48, La Muela, 11150 Vejer de la Frontera.

Den hyggelige dansk-ejede restaurant - Patria

Patria er ejet og drevet af danske Åse og Thomas Donsø og har tidligere været besøgt i det danske madprogram 'Annemad'. Der var store forventninger til frokosten, og de blev fuldstændig indfriet.

Anne Hjernøe fra TV-programmet Annemad sammen med Thomas Donsø og Luis dengang hun besøgte restauranten se mere her

Restauranten er hverken stor eller gør meget væsen af sig. På hjemmesiden kan man se et billede som dette herover, der viser restauranten udefra, og havde co-driveren ikke været opmærksom, var vi sandsynligvis kørt forbi i første omgang.

Restauranten er hverken stor eller gør meget væsen af sig

Eneste tegn på spisestedet er skiltet med teksten ’Restaurante’ (som jo også i sig selv gør pænt opmærksom på muligheden for at få noget at spise), men farverne mindede meget om resten i området; støvet og vindblæst.

Nu hvor Patria var fundet, blev bilen parkeret. Restauranten var netop åbnet (klokken 13), og kun et par andre havde valgt at besøge Patria. Vi havde reserveret bord med det gode råd i baghovedet 'hellere have en reservation end at skulle være nødsaget til at vente'. Det lod nu ikke til at være nødvendigt, da vi ankom. Vi blev klogere.

Et øjeblik efter vi havde sat os, begyndte det så småt at trille ind med gæster, og en af stedet velkendt en af slagsen var hurtig til at bede os om at flytte bilen lidt, så udsigten var intakt. Bilen blev fluks rykket ud af synsfeltet fra terrassen.

Den fortryllende udsigt fra restauranten - selvfølgelig skulle bilen flyttes!

Vi blev enige om nogle forskellige tapas og en lille gazpacho til at starte med

Til maden fik vi agua con gas og et glas kølig hvidvin. Retter (fisk med asparges, kartofler med mojo, kød med..) – alt sammen lækkert.

Kartofler med mojo

Selvom maven ikke havde brug for mere de næste par timer, var lysten til at give sig i kast med en dessert alligevel overvældende. Indtil nu havde alt været lige i øjet, og ofte har vi tendens til at springe desserten over i frygt for at blive skuffet og i erkendelsen af, at vi alligevel ikke er mere sultne. Heldigvis valgte vi rigtigt. En hjemmelavet chokoladekage med tilsvarende figen- og mangosorbet blev lækkert serveret og sat overfor flamberet banan.

Nu var frokosten ovre. Turen gik videre mod kysten, hvor vi havde baren/chiringuitoen El Afrikano som mål og Atlanterhavet som grund til ikke at fortsætte direkte til Sevilla, hvor vi skulle overnatte. Vi fandt byen, fandt stranden, men fandt aldrig baren. Der var dog andre muligheder langs stranden, som er noget anderledes end de typiske omkring Fuengirola. Meget brede og ikke overbelastet af turister.

Hygge på stranden

Dagen før havde der været byfest, men der var nu stadig rigeligt med liv på stranden. Klassisk spansk med pavilloner og store familier. Men rigeligt med plads. Værd at bemærke var de mange både, som ikke lå tøjret i havnen, men blot langs kysten.

Små både så langt som øjet rækker...

Et meget specielt fænomen, og det så ud til at være svært at komme ombord uden at få våde fødder, ben med mere.

Læs også artiklen: Oplev Costa de la Luz - 'Lysets kyst'

Efter en forfriskende dukkert blev kursen sat mod Sevilla. Vi ankom sent på eftermiddagen og fandt Hostal Paris. Et mindre hostal på tre etager, med små værelser til 40 euro.

Den hyggelige facade - Hostal Paris, Sevilla

Fint til en overnatning, men det lagde ikke op til at bruge mere tid på værelset end højst nødvendigt. Det var dog med eget bad, tv og aircondition. Aftenen blev brugt på at trave Sevillas gader igennem, og det var en lidt anderledes oplevelse end at gå rundt i Málaga eller Fuengirola.

Smalle, hyggelige gader dækket med markiser

Byen summer anderledes, og bare med bycyklerne giver den et lidt mere moderne og fremsynet indtryk. Vi var i hvert fald begejstrede, og vi endte også med at gå en tur rundt på den moderne Metropol Parasol, hvorfra solnedgangen er intet mindre end fantastisk. Det kan bestemt anbefales.

Andreas på Metropol Parasol

En gruppe unge hygger sig på pladsen

Den fantastiske udsigt fra Metropol Parasol

Mandag formiddag kørte vi til Sevilla lufthavn, hvor bilen blev afleveret og boardingpas hentet. Vi skulle med Ryanair til Marrakech, som ligger flere hundrede kilometer nede i Marokko.

Der er små 700 km. i luftlinje fra Sevilla til Marakech

Da vi landede og havde fået stempler i passene, opstod det første bizarre optrin.

Den flotte 'Menara Airport' er arkitektonisk helt speciel...

...ude som inde

Uden for lufthavnen holder to slags taxier, store og små. Vi havde kun håndbagage med og kunne derfor nøjes med en lille, som var en Fiat Punto-størrelse. En stor er typisk en gammel Mercedes.

Et eksempel på den såkaldte 'Petit taxi'...

...og en 'Grand taxi'

Vi havde ikke travlt og bestemt heller ingen anelse om, hvordan dette cirkus skulle forløbe. Nærlæsning af diverse rejseblogs inden turen havde slået fast, at det er nødvendigt at prutte om prisen på nærmest alt. Sjovt til at starte med, anstrengende i det lange løb. En tur skulle ikke løbe op i mere end 10 €, så det tilbød vi en chauffør. Først var han meget trist over tilbuddet, men efter at have konsulteret kolleger, tog han turen.

Medinaen er fuld af indtryk for alle sanser

Vi blev kørt til medinaen, som er det område af byen, hvor markedspladsen er, og hvor man bor meget tæt. Uden for medinaen ligger en ringvej, og på den anden side af denne ligger lidt mere luksuriøse hoteller og butikker.

En travl markedsplads i Marrakech

På forhånd var valget for overnatning dog faldet på et af Marokkos traditionelle riads, som er en form for hostal eller hotel i marokkansk byggestil uden tag i midten af huset, som kan betegnes som en gård.

Et eksempel på en af de meget hyggelige riads

Prisen var nogenlunde den samme som et 4-stjernet hotel, men nu var planen at opleve Marrakech på tæt hold.

En lokal sælger

Chaufføren satte os af på kanten af et marked og fortalte på en smule gebrokkent engelsk og lidt mere fransk, at vi skulle til højre ved den franske café, og at han ikke måtte køre os længere ind. Fint fint. Tilliden var stadig i behold, dog ikke længe endnu...

En farverig jungle...

Her slutter første afsnit af Andreas Heins rejseskildring.

Du får andet afsnit  i næste udgave af Spanien i Dag Weekend.
 

Tilgængelig for gangbesværede