Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Turister og ansatte på gaden

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 17/04/2012 - 12:08

Penge & Forbrug Rejser & oplevelser


Det firestjernede historiske Hotel Monasterio de San Miguel i Puerto de Santa Maria er mandag blevet rømmet og hotellets 80 ansatte og en halv ...

Det firestjernede historiske Hotel Monasterio de San Miguel i Puerto de Santa Maria er mandag blevet rømmet og hotellets 80 ansatte og en halv snes turister er sat på gaden.

 

Hotellet blev for nylig overtaget af den spanske storbank BBVA, efter at det gennem længere tid havde udvist et gabende underskud, der bare blev større dag for dag.

 

 

BBVA gav meddelelse om overtagelse af det gamle kloster på baggrund af en gæld hos hotel- og ejendomskæden Jale, der ejes af finansmanden José Antonio López Esteras. Banken vil kun forpligte sig til at afvikle gælden til hotellets kreditorer.

 

 

Protest og om-booking

Trods meddelelsen om hotellets lukning, valgte medarbejderne alligevel af møde op i går mandag, hvor de gennemførte flere protester. Det lykkedes de ansatte at komme ind i bygningen, hvor de krævede et møde med repræsentanter for BBVA og det selskab, som har stået for hotellets drift.

 

 

 

En halv snes turister er blevet forflyttet til andre hoteller i byen, ligesom de omkring 100 hotelreservationer, der var foretaget inden hotellets lukning, nu vil blive annulleret og overført til et hotel i Jerez.

 

 

Hotel Monasterio de San Miguel er det andet hotel i El Puerto de Santa Maria, der lukker, efter at det femstjernede luksushotel El Duques de Medina Celi for få uger siden drejede nøglen om. 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.