Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Tysk smykketyv anholdt

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 16/01/2013 - 12:09

Krimi og katastrofe


En mistænkeligt udseende bil førte sidste uge politiet på sporet af en smykketyv fra Bonn i Tyskland, som havde søgt tilflugt i Arroyo de la...

En mistænkeligt udseende bil førte sidste uge politiet på sporet af en smykketyv fra Bonn i Tyskland, som havde søgt tilflugt i Arroyo de la Miel i Benalmádena.

 

Den 48-årige mand fra Chinchina i Colombia, som er eftersøgt for et smykkerøveri i en ejendom i Tyskland, venter nu på at blive udleveret til de tyske myndigheder.

 

C.E.B.M. blev anholdt af lokalpolitiet i Benalmádena, som patruljerede i gaden i Arroyo de la Miel til fods, da de fik øje på en bil, der med det samme vakte deres opmærksomhed. Da betjentene bad bilens fører om at identificere sig, viste det sig, at han var eftersøgt af de tyske myndigheder for et røveri mod en tysk smykkeforhandler i Bonn og risikerer 15 års fængsel.

 

Den anholdte 48-årige havde sammen med tre medsammensvorne den 29. oktober sidste år overfaldet en tysk smykkehandler, som var kommet hjem med en kuffert fuld af smykker. Gerningsmændene havde haft deres offer under intens overvågning i en tid og slog til på et tidspunkt, hvor de vidste, at han havde bilen fuld af smykker efter en tur til lufthavnen i Frankfurt.

 

Røverne havde skjult sig i smykkeforhandlerens hjem. Da manden kom ind i huset, blev han overmandet, bundet og frastjålet smykker for mere end 350.000 euro.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.