Valgkampen starter i nat i Spanien

På mandag får du en oversigt over de forskellige kandidater og deres politiske ideologi.

Mellem den 6. og 9. juni skal omkring 450 millioner EU-borgere vælge medlemmer til EU-Parlamentet i et valg, der er præget af det yderste højres fremmarch..

Hvordan kommer afstemningen til at foregå?

På valgaftenen den 9. juni, vil vi vide, hvem de 720 parlamentsmedlemmer - MEP'er - bliver.

I år skal der vælges 15 flere MEP'er end i 2019, og de er fordelt efter indbyggertal. De spænder fra seks i Malta, Luxembourg og Cypern til 96 i Tyskland. Spanien vælger 61 på de lukkede landsdækkende lister. Altså uden mulighed for at stemme personligt,

Når parlamentet er konstitueret, vil MEP'erne danne politiske grupper. Den største gruppe bliver Det Europæiske Folkeparti (EPP). Herefter følger socialdemokraterne, PSOE-gruppen, de liberale i Forny Europa, som Ciudadanos tilhører, de grønne, hvor BNG og Esquerra hører til, de konservative og reformisterne, Vox-gruppen, Identitet og Demokrati, venstrefløjen, hvor Podemos og Izquierda Unida er med, og løsgængerne, hvor Carles Puigdemont er medlem.

Kommende udvidelse

Det er det første valg til EU-Parlamentet, der afholdes uden Storbritannien efter Brexit. EU forbereder sig dog allerede på en udvidelse, som uden tvivl vil præge den næste valgperiode. Seks lande har været kandidater i årevis: Serbien, Montenegro, Tyrkiet, Nordmakedonien, Albanien og Bosnien-Hercegovina.

Ukraine og Moldova ansøgte kort efter den russiske invasion af Ukraine. EU gav dem denne status måneder senere i en politisk beslutning om at støtte dem mod Rusland.

Krigen i Ukraine markerede et før og et efter. Europæisk forsvar er en af de uafsluttede opgaver i de kommende år.

Forsvar og sikkerhed

I kølvandet på krigen i Ukraine spørger EU sig selv, om dets forsvarspolitik er blevet forsømt. Svaret fra Klaus Wittman, en pensioneret tysk general og en af de mest respekterede stemmer inden for militærpolitik, er et rungende ja.

Forsvarsudgifter er en af de store debatter i EU. Samtalen drejer sig nu om at producere mere ammunition, flere våben, at bringe militæret tilbage... Krigens sprog vinder frem.

Fordelingen af EU's topjobs

Valget den 9. juni er udgangspunktet for valget af topposterne i EU, som ender med at blive fordelt mellem de forskellige politiske grupper. I midten af juni vil der være en første famlen blandt lederne, men den første vigtige dato er den 27. juni, hvor de mødes igen for at beslutte, hvem der skal være formand for Rådet. Et af de navne, der oftest nævnes, er den tidligere portugisiske premierminister António Costa - og hans bud på en formand for EU-Kommissionen, som igen kunne blive Ursula von der Leyen.

EU-Parlamentet bliver nødt til at acceptere det fremkomne forslag. Den næste dato, der skal overvejes, er plenarmødet den 16.-20. juli. Hvis plenarforsamlingen ikke er afklaret, kan den udskyde ratificeringen af udnævnelserne af topjobs til september.

Gå ikke glip af:

Klik her for at læse mere om den hyggelige rejse med Pia Bruun