Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Lidt ustadigt her og der

Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 22/08/2024 - 07:00

Vejr og natur

Fortsat op til 36 grader nogle steder.

Varsler om byger og tordenvejr - lokalt kraftige og ledsaget af hagl i de østlige Pyrenæer, dele af De Iberiske Bjerge og det østlige La Mancha. 

Der varsles om høje temperaturer i de nordøstlige dale, Tejo-dalen og lokalt på de sydlige dele af De Kanariske Øer. Der ventes en bemærkelsesværdig stigning i maksimumtemperaturerne i den øvre Ebro-dal, mens det er det lige omvendte - et bemærkelsesværdigt fald - i Rías Baixas. 

Passatvind med meget kraftige vindstød på De Kanariske Øer.

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

I dag klokken 12

Generelt hele landet

Der forventes stabilt vejr i det meste af landet med letskyet til klar himmel. Kun over Gibraltarstrædet, Melilla, Mallorca, ved Cataloniens kyst, i Galicien og ved Det Cantabriske Hav er der udsigt til lavthængende skyer om morgenen med risiko for tågebanker. 

I den vestlige og nordlige del af Galicien og i de indre områder langs den vestlige ende af Det Cantabriske Hav vil skyerne ikke rigtig lette, og der er mulighed for lejlighedsvis let regn. 

Om eftermiddagen forventes der tunge skyer i det centrale og sydøstlige af halvøen med mulighed for byger og tordenvejr - mere sandsynligt i og omkring bjergområder og mest intens nedbør i de østlige Pyrenæer, De sydlige af De Iberiske Bjerge og det østlige af Castilla La Mancha, hvor de lokalt kan være tunge og med hagl. 

På De Kanariske Øer er der lavthængende skyer af og til i nord.

Svag calima på De Kanariske Øer og i Melilla.

Maksimumtemperaturerne har tendens til at stige på den nordøstlige halvdel og Balearerne, mens de falder på den vestlige tredjedel. Temperaturerne kan overstige 36 grader i de østlige dale og på den sydlige Atlanterhavsside samt på de sydlige dele af De Kanariske Øer. Minimumstemperaturerne vil stige på den nordlige halvdel af fastlandet og falde på den sydvestlige del.

I morgen klokken 12

Málaga-provinsen

Letskyet eller klar himmel. Minimumstemperaturerne vil falde, mens maksimumstemperaturerne vil stige i de indre områder og er uændrede ved kysten. Dermed lander vi på 30 til 35 grader og 19 til 24 i nat.

Gran Canaria

I lavtliggende områder i nord er det overskyet i perioder og bliver overskyet mod slutningen af dagen. På resten af øen letskyet eller klart. Temperaturer med små ændringer på 23 til 26 grader, men lokalt helt op til 34 grader i indlandet i vest, syd og sydøst.

Alicante-provinsen

Overvejende klar himmel med højtliggende skyer i perioder. Om eftermiddagen mere skyet og måske lidt byger og tordenvejr i de indre egne. Minimumstemperaturer uden væsentlige ændringer og maksimumstemperaturer på vej op, så den står på 32 til 35 grader og 19 til 23 i nat.

Klik HER for at se calima-varsel for de kommende dage

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.