Vintur med smagsprøver i Mijas
Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 29/04/2022 - 07:00
Udflugter
Lokalguide Pia Bruun arrangerer tur til lokal vinproducenter i Mijas, der har genoplivet gamle vintraditioner fra dengang, byen var kendt for sin vin og søde rosiner. Dato: 15. maj. OBS: Turen er udsolgt, men der er en ekstratur den 29. maj (på engelsk).
Engang var Mijas storeksportør af vin og vidt berømt for sine søde druer. På vingårdene rundt om i kommunen blev der produceret soltørrede rosiner og vin.

Man behøver ikke længere bære maske på udflugten
Dyrkningen af vinstokke sammen med oliven og papirmøller var i århundreder nogle af de vigtigste økonomiske aktiviteter, så Mijas var centrum for produktion af Moscatel-druer og fremstilling af vine, der blev eksporteret så langt væk som til Amerika.
Sådan var det, indtil den berygtede vinpest i 1880'erne ødelagde det hele. Herefter blev vinstokke erstattet af oliventræer.
Men i dag er der flere lokale projekter, der har til formål at bringe produktionen tilbage til de områder, der aldrig burde have mistet den.
Det får vi et indblik i, når vi besøger den lokale vinbonde Javier López fra Viña Tamisa. Han hans familie har besluttet at genoplive de gamle traditioner.
Vinmarkerne ligger ved foden af Sierra de Mijas i La Alquería, og produktionen er 100 procent økologisk.

Økologi er i højsædet
Vi besøger markerne, hører om dyrkning af vin under sydens sol og smager bagefter på varen.
Praktisk
Pris: 25 euro
Dato og tid: 15. maj klokken 10:00 på dansk og engelsk og 29. maj klokken 10:00 på engelsk og tysk
Mødested: Turistkontoret i Mijas Pueblo
Transport: Egen bil. Vi kører fra Mijas Pueblo til La Alquería, hvor besøget finder sted.
Varighed: cirka tre timer, inklusiv transport til vinmarken
Antal: 15
Tilgængelighed (fysisk form): Du skal kunne gå rundt i ujævnt terræn
Tilmelding og mere information: pia.bruun@gmail.com
OBS: Hvis du er blandt Amigos, så husk at benytte den email, du er registreret med og skriv, at du er Amigos af hensyn til din førsteret til reservation.
Kan måske også interessere dig
Kom med på en unik tidsrejse gennem Málagas glemte historier
Nye ture Bag Facaden i Málaga: 10. og 21. februar samt 18. marts klokken 15:00.
Regeringen godkender hjælpepakke på over 7 milliarder euro til at afbøde tab efter stormene
Det kongeligte dekret er med hasteforanstaltninger for at håndtere skaderne .
Camino de Santiago er meget mere end bare en vandretur
Der findes rejser, man husker. Og så findes der rejser, der bliver siddende i kroppen længe efter, du er kommet hjem.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.





















