Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

En lille historie om en stor port

Skrevet af Kathrine Hesner, Pia Bruun, tir, 26/12/2017 - 09:42

Samfund og Politik

HISTORIE: Skibsværft langt fra havet giver ikke særligt meget mening - og så alligevel.

Hvem skulle tro, at den (næsten) nyrestaurerede markedshal Atarazanas i Málaga er et gammelt skibsværft, og for bare få 100 år siden lå helt ud til stranden?

Bygningens fortid går tilbage til det Nådens år 1362, da Mohamed V, som havde været Konge af Granada, forlod sin eksil i Fez i det nuværende Marokko for at vende tilbage til Málaga og indtage Nasride-dynastiets trone.

Mohammed V's regeringsperiode bragte 30 års pragt til Granada med forskønnelse af Alhambra og anlæggelse af den berømte løvegård, El patio de los Leones. 

Men kongen glemte ikke sin støtte til Málaga, som havde hjulpet ham med at genvinde sin trone.

Han befalede genopbygning af den gamle fønikisk-romerske mur og lod opføre den smukke dør til Atarazanas, som vi kan se i dag.

At Atarazanas var et skibsværft bliver ikke mindre klart af, at det arabiske “azzanas” betyder noget i retning af et hus til fremstilling af skibe.

Skov kostede strand

Ved indgangen ses stadig resterne af kongens skjold med ordene Sólo Dios es vencedor, ensalzado sea - Kun Gud er sejr, ophøjet været.

I 1492 havde Las Atarazanas havde seks porte, hvorfra skibene blev sendt ud på havet, men fra det sekstende århundrede i forbindelse med den omfattende skovfældning af Guadalmedina-floddeltaet blev der aflejret store mængder sand, og kystlinjen trak længere og længere tilbage.

Skibsværftet mistede sin betydning og blev i længere tid brugt som lager, indtil det blev omdannet til marked.

Den 9. september 1979 blev Atarazanasporten erklæret et historisk-kunstnerisk monument.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.