Málaga slår Mallorca
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 11/04/2018 - 01:00
Fly & trafik
FLY & TRAFIK: Málaga er nu landets tredjestørste lufthavn. Marts har været megatravl.
Lufthavnen i Málaga har i årevis været den rene krigszone af ombygninger, men de har været nødvendige.
I marts - påske-måneden - gik 1,3 millioner passagerer gennem lufthavnen, som har overhalet Palma de Mallorca og nu er Spaniens tredjestørste. Kun Madrid og Barcelona har flere rejsende.
Det skriver diariosur.es
Flere rejsende betyder flere fly på banerne.
Der var i marts 9.942 starter og landinger i Málaga, næsten 9 procent flere end sidste år. Noget af det har med påskens placering at gøre, men ikke det hele.
Over tre millioner rejsende
AENA, lufthavnsstyrelsen, siger, at der i årets tre første måneder er passeret 3,1 millioner rejsende gennem gates og døre i Málaga..
Af dem ankom de 2,6 millioner fra udlandet, 4,8 procent mere end sidste år, hvilket kan skyldes en øgning af den internationale luftfart.
Men det var den nationale luftfart, der er steget mest. 564.511 passagerer rejste indenlands, og det var en stigning på 15,8 procent i forhold til samme måned sidste år.
Tendensen holder sig ved fragtflyvningerne.
Hidsig dag
AENA siger, at den 31. marts 2018 var den mest hidsige, man kan forestille sig i lufthavnen: der var 449 starter og landinger, og 60.791 passagerer myldrede rundt mellem hinanden på samme dag.
50 millioner på tre måneder
Alt i alt rejste 50 millioner passagerer gennem landets lufthavne i årets første kvartal.
Det var en stigning på ni procent, hvoraf marts altså stod for det største skub.
Ikke så underligt, at man af og til må vente lidt på en slot til flyvningerne.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.