Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Menneskejagt

Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 17/04/2018 - 11:27

Krimi og katastrofe

VIDEO: Politiet beder om offentlighedens hjælp til at finde en mand, der brutalt overfaldt en kvinde og stjal hendes taske.

Policía National har indledt en intens jagt på en mand, men har brug for hjælp.

Søndag aften klokken 22:15 angreb manden en 64-årig kvinde foran opgangen ved Calle Carteya 6 i Algeciras, Cádiz. 

Følg med ved at like vores facebookside

Overfaldet er blevet optaget på overvågningskamera. 

Politiet har nu delt videoen i håbet om, at nogen kan genkende manden.

På videoen kan man se kvinden gå hen til døren til opgangen, hvor hun ikke selv bor, men hun skulle besøge en ældre, syg beboer. Hun når ikke at få åbnet døren, før manden er over hende. 

Med unødig voldsomhed overfalder han hende, og man kan tydeligt se, hvordan han slår hende flere gange direkte i ansigtet og til sidst lige sætter punktum med et knæ i hendes ansigt. Så tager han hendes taske og smutter.

Det hele tager under 13 sekunder.

Se her (stærke billeder)

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.