Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Årets ringeste parkering?

Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 31/07/2018 - 12:11

Fly & trafik

VIDEO: I går hev politiet en firehjulstrækker op fra havet på Costa del Sol. Bilen kan muligvis knyttes til narkohandel og skovbrand, der måske er påsat med fuldt overlæg.

I går kunne strandgæsterne lægge knaldromaner og kryds og tværs’er fra sig. Der var nemlig en helt gratis, ekstra oplevelse for øjnene af dem.

En sølvgrå firehjulstrækker var nemlig røget direkte i havet fra en strand i Manilva på Costa del Sol, så vandet stod over taget.

En traktor blev sat ind for at få bilen hevet ind på land igen, og det blev selvfølgelig blev filmet og efterfølgende delt på facebook.

Her kan man også se betjente fra Policia Local hjælpe til, da den tydeligt beskadigede bil blev trukket i land.

Forbindelse til brand?

Ifølge flere vidner er flere biler blevet set køre fra stedet i høj fart, skriver Sur.es 

Ifølge ABC kan bilen muligvis knyttes til Manilva-branden, hvorfra 400 mennesker blev evakueret ved daggry mandag. 

Policía Nacional, Guardia Civil og Infoca undersøger lige nu, om branden eventuelt kan være blevet påsat af narkosmuglere, der ville undslippe kontrol. 

Ifølge kilder tæt på efterforskningen har man  fundet resterne af en sandwich og en rygsæk nær det sted, hvor ilden opstod.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.